George Macartney
I dagens verden er George Macartney et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund er George Macartney blevet et fænomen, der fortsætter med at skabe debat og kontrovers. Gennem historien har George Macartney spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv, og har påvirket den måde, vi lever, tænker og forholder os til andre på. I denne artikel vil vi undersøge betydningen af George Macartney og dets relevans i dagens verden, og undersøge dets mest relevante aspekter og dets indvirkning på forskellige områder af samfundet.
| George Macartney | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 14. maj 1737  Loughguile, Storbritannien |
| Død | 31. maj 1806 (69 år) Chiswick, Storbritannien |
| Gravsted | Chiswick Burial Ground |
| Far | George Macartney |
| Mor | Elizabeth Winder |
| Ægtefælle | Jane Stuart (fra 1768) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Trinity College |
| Medlem af | Royal Society |
| Beskæftigelse | Diplomat, fotograf, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society, Den Hvide Ørns Orden |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
George Macartney, 1. Earl Macartney (født 14. maj 1737 i Lissanoure i Antrim i Irland, død 31. maj 1806 i Chiswick i Middlesex i England) var en britisk statsmand, kolonialembedsmand og diplomat.
Liv og virke
George Macartney havde skotsk familiebaggrund, og fik sin højere uddannelse ved Trinity College i Dublin og Temple School i London. Hans professionelle løbebane begyndte med hans udnævnelse som særlig udsending til Rusland i 1764, hvor han og Katarina II forhandlede sig frem til et forbund mellem de to stater. Efter at han blev udnævnt til peer og fik plads i det britiske overhuset blev han i 1775 guvernør for Grenada og i 1780 for Madras. Han afslog udnævnelsen til generalguvernør i Indien, og vendte i stedet tilbage til England i 1786.
I 1792 blev han leder for det som er blevet kendt som Macartney-sendefærden med det opdrag at forberede officielle og ligeværdige handelsforbindelser med Kina. Men i Beijing førte dels hofintriger og dels Macauleys uvilje til at give kejseren de almindelige æresbevisninger (særlig kowtowbukket) at han blev kontant afvist af Qianlong-kejseren.
Efter et hemmelig diplomatisk opdrag i Italien blev han eleveret til baron og samme år udnævnt til guvernør for det ny erhvervede område Kapkolonien. I 1798 måtte han træde tilbage af helbredsgrunde. Han døde i 1806.
Litteratur
- Jonathan D. Spence: Chinas Weg in die Moderne. München 2001. ISBN 3-423-30795-1