Georg Simon Winter von Adlersflügel er et relevant emne af stor interesse i dag. Dens betydning ligger i dens indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, kulturen og dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske grundlæggende aspekter relateret til Georg Simon Winter von Adlersflügel, analysere dets udvikling over tid, dets implikationer på forskellige områder samt udtalelser og perspektiver fra eksperter på området. For at tilbyde et omfattende overblik over Georg Simon Winter von Adlersflügel, vil vi behandle forskellige synspunkter og give opdateret og relevant information om dette emne.
Georg Simon Winter von Adlersflügel | |
---|---|
Født | 1629 ![]() Ansbach, Bayern, Tyskland ![]() |
Død | 22. december 1701 ![]() Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dyrlæge, forfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Georg Simon Winter von Adlersflügel (døbt 12. januar 1629 i Ansbach – 22. december 1701 i Quedlinburg) var en tysk ritmester, hestelæge og forfatter, der blandt andet virkede i Danmark under Christian V.
Georg Simon Winter var et af den markgrevelige berider Johann Winters 13 børn. Efter at have tjent i den svenske og den spanske hær uddannedes han i årene 1655-1656 under rit- og staldmester i Heidelberg Aurelius Sebastianus Frobenius.
I 1656 giftede han sig med Anna Maria Loedel. 1661 vendte han fra Kurpfalz tilbage til Ansbach og efterfulgte sin fader som derværende berider. I 1672 efter at have været overberider og stutmester først ved markgreve Albrecht II af Brandenburg-Ansbachs hof og dernæst markgreve Johan Frederik af Brandenburg-Ansbach, en kaldelse fra hertug Eberhard III af Württemberg som hertugens stutmester. Her overtog han ledelsen af stutterierne i Marbach og Offenhausen, og følgårdene i Grafeneck og Urech. Men i 1674 forlod han denne stilling, ikke kun på grund af uenigheder med hertugen, men også fordi han mente at hesteavlen i området var på tilbagetog.
Fra da af fokuserede han på sin forfattervirksomhed om kunsten at avle og helbrede heste, og den 9. august 1681 opnåede han at blive adlet af den ivrige hestekender kejser Leopold I, til hvem han også havde dedikeret flere af sine værker.
I 1690 var von Adlersflügel i tjeneste i Brandenburg, hvorefter han tog tjeneste under det danske hof. Under Christian V fik han overdraget stillingen som ritmester ved Christiansborg Rideskole, hvor han var beskæftiget med at fremavle og træne den ældre barokslægt af den danske hesterace knabstrupperne. I 1697 blev han staldmester i Gröningen hvor han levede til sin død.
Sønnen Ludwig Christian Johannes Winter von Adlersflügel (1661-1705) blev hans efterfølger som staldmester i Gröningen.
Adlerflügels skrifter blev genoptrykt i adskillige oplag, og gjaldt som standardværker om hippiatrikken i det 18. århundrede.