Den følgende artikel vil udforske virkningen af Geodatastyrelsen på det moderne samfund. Geodatastyrelsen har været et emne af interesse og debat gennem årene, hvilket har skabt modstridende meninger blandt eksperter og den brede offentlighed. Denne figur/person/tema har sat et uudsletteligt præg på populærkultur, politik, økonomi og mange andre aspekter af det moderne samfund. Gennem en detaljeret analyse vil vi forsøge at belyse Geodatastyrelsens indflydelse på forskellige områder, samt undersøge dens relevans i den aktuelle kontekst. Forskellige perspektiver vil blive behandlet, og der vil blive fremlagt argumenter, der inviterer til refleksion og debat om dette emne.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |
Geodatastyrelsen | |
---|---|
Overblik | |
Oprettet | 10. september 1987 |
Åbent | 1. januar 1989 |
Antal ansatte | ~110 |
Årligt budget | 256,5 millioner DKK[1] (2013) |
Ressortministerium | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet |
Ledelse | |
Direktør | Pia Dahl Højgaard |
Eksterne henvisninger | |
www.gst.dk |
Geodatastyrelsen varetager Danmarks ejendomsregistrering og søkortlægning i Danmark og Grønland.
Geodatastyrelsen, hed Kort- og Matrikelstyrelsen (forkortet KMS), indtil 31. dec. 2012[2]
Der er alene tale om en navneændring og en intern omorganisering. Der er ikke ændret på styrelsens opgaver og ansvarsområder.
Pr. 1. januar 2016 blev Geodatastyrelsen delt i to styrelser, Geodatastyrelsen (GST) som flyttede til Nørresundby i udgangen af 2016 og Styrelsen for dataforsyning og effektivisering (SDFE, idag kaldet SDFI), som forblev på Rentemestervej 8 i København.
Geodatastyrelsen er en statsvirksomhed, og blev dannet i 1989 ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet under By- og Boligministeriet. Og blev fra 20.11.2001 en del af Miljøministeriet.
Geodatastyrelsen har ansvaret for følgende love:
Geodatastyrelsen er inddelt i følgende områder[4]:
Geodatastyrelsen driver en række internettjenester for myndigheder, virksomheder og borgere.
Tidligere krævede de fleste tjenester særlig adgang og kun mod betaling. I dag, efter grunddataprogrammets indførsel, har de fleste tjenester fri adgang.
De gratis tjenester (Se links under Eksterne henvisninger):
Matrikeldata fra Geodatastyrelsen er en del af de frie geografiske grunddata, som kan anvendes af alle til både kommercielle og ikke-kommercielle formål uden betaling. Forudsætningen for at Geodatastyrelsen kan stille data fri, var den ændring af lovgrundlaget - ”Lov om Geodatastyrelsen” – som blev vedtaget i slutningen af 2012[2][5].
Det færøske matrikelvæsen, Matrikul under Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen),[6] er den offentlige forvaltningsmyndighed, der varetager de tilsvarende opgaver som det danske matrikelvæsen.[7][8]