Geocentriske verdensbillede
I denne artikel vil vi udforske i detaljer Geocentriske verdensbillede og dens indvirkning på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra dens oprindelse til dens udvikling har Geocentriske verdensbillede spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi interagerer med verden omkring os. Gennem årene har Geocentriske verdensbillede genereret endeløse debatter og diskussioner, der er blevet et emne af interesse for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Gennem denne analyse vil vi søge at belyse de forskellige facetter af Geocentriske verdensbillede og dets indflydelse på vores nuværende samfund.
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (græsk: gaios, dansk: jorden). Det geocentriske verdensbillede, der var almindeligt accepteret indtil ca. 1600, placerede Jorden i universets midtpunkt med månen, planeterne og solen kredsende rundt om. Også i det homocentriske (af græsk homo, "samme") verdensbillede har himmellegemernes baner samme centrum.[1]
Rent videnskabeligt var der dog problemer med at forklare banerne for nogle af de planeter, der ses på nattehimlen, for hvis jorden var i centrum burde de omkredsende planeter bevæge sig i jævne baner.
Omkring 1540 opstillede astronomen og fysikeren Nicolaus Kopernikus en hypotese om, at vores solsystem er heliocentrisk. Denne hypotese var faktisk blevet foreslået før af Aristarchos, allerede ca. 250 år f.v.t. Denne forklarede bl.a. planeternes epicykliske baner. Denne nye påstand faldt i god smag hos reformisterne, da det betød, at mennesket, og dermed Gud, ikke længere kunne anses som universets absolutte midtpunkt.[kilde mangler]
I Tycho Brahes verdensbillede var Jorden i centrum for Solens bane, mens de andre planeter kredsede om Solen.
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Svend Erik Stybe, Idehistorie, s. 57-58 - ISBN 87-00-40264-8
