Genetisk fingeraftryk

I dagens verden er Genetisk fingeraftryk blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Både fagligt og personligt har Genetisk fingeraftryk skabt debatter og diskussioner om dens indflydelse og indflydelse på samfundet. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Genetisk fingeraftryk været genstand for undersøgelser og forskning, der har forsøgt at kaste lys over dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske nogle grundlæggende aspekter af Genetisk fingeraftryk og analysere dens rolle i forskellige sammenhænge. Fra dets forbindelse med teknologi, gennem dets forhold til kultur og politik, til dets betydning i hverdagen, er Genetisk fingeraftryk et emne, der fortsætter med at skabe interesse og refleksion i dag.

Eksempel på brug af DNA-test til fastslåelse af faderskab. Moderens (M) DNA-profil og barnets (Ch) DNA-profil holdt op imod tre mulige fædre (1, 2 og 3).

Genetiske fingeraftryk (også kaldet DNA-profiler og DNA-fingeraftryk) kan anvendes til at identificere individer i opklaring af forbrydelser og faderskabstests, samt til at diagnosticere arvelige sygdomme.[1][2] Et genetisk fingeraftryk er lige så unikt som et konventionelt fingeraftryk, men er ved efterforskninger ofte lettere at foretage.[3]

Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom mikrosatellitter (STR), anvendes i største udstrækning.

DNA-profil som straffeprocesuelt tvangsindgreb

Politiet skal slette en mistænkt persons DNA-profil, hvis sigelsen opgives (påtaleundlandelse). Hvis den sigtede bliver frifundet, så må politiet maksimalt opbevare personens DNA-profil i 10 år; efter de 10 år skal DNA-profilen slettes.[4]

Se også

Straffeproces

Fodnoter

  1. ^ "Genetiska analyser". Statens medicinsk-etiska råd.
  2. ^ "What is DNA profiling?". Hentet 4. februar 2016. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  3. ^ "Use of DNA in identification". Hentet 2016-02-11.
  4. ^ siderne 40-41 i Anne Rosendahl Appelquist & Thomas Fog Christensen (2009): Kompendium i strafferet og straffeproces. Manu Kurser SL forlagene. ISBN 978-87-7071-010-7
BiologiSpire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.