I dagens verden er Generaltoldkammeret et problem, der bliver ved med at vinde relevans i samfundet. Generaltoldkammeret har længe fanget interessen hos mennesker i alle aldre og kulturelle baggrunde. Hvad enten det er for dets imponerende teknologiske fremskridt, dets kontroversielle politiske beslutninger eller dets innovative kunstneriske forslag, holder Generaltoldkammeret aldrig op med at overraske og skabe debat. Generaltoldkammeret har gennem årene været et tilbagevendende emne i medierne og har vakt interesse hos forskere og akademikere fra forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Generaltoldkammeret, analysere dens indflydelse i dag og de mulige konsekvenser, det kan have i fremtiden.
Generaltoldkammeret (også General-Toldkammeret) var en dansk finansmyndighed under enevælden, som varetog den centrale administration af kolonierne Dansk Vestindien og Dansk Guinea.
Institutionen blev etableret 7. januar 1760 under navnet "Vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer".
I perioder var det sammenlagt med Kommercekollegiet. Ved reskript af 9. februar 1816 forenedes Kommercekollegiet (ligesom i 1768-71) med det "Vestindisk-Guineiske Rente- samt Generaltoldkammer" til et "Generaltoldkammer- og Kommercekollegium". I praksis fortsatte de to kollegier dog deres arbejde uafhængigt af hinanden, og de stiftede selvstændige arkiver.
I marts 1848 skiftede Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet navn til Handelsministeriet. Dette var kun en midlertidig løsning, for ved kgl. resolution af 24. november 1848 blev handels- og konsulatssagerne blev overført til Udenrigsministeriet, og kolonialsagerne blev henlagt under den nyoprettede Koloniernes Centralbestyrelse i Finansministeriet. I 1855 blev Generaltolddirektoratet oprettet til at tage sig af toldsagerne.