Gauja
I dagens verden er Gauja et relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Gauja genereret en række debatter og diskussioner om dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Dens indflydelse strækker sig til flere områder, fra politik og økonomi til kultur og samfund. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Gauja i dybden, analysere dets mange facetter og dets implikationer i nutidens verden. Gennem en omfattende tilgang vil vi forsøge at kaste lys over dette komplekse og dynamiske emne, og give læseren et mere komplet og indsigtsfuldt syn på Gauja.
| Gauja | |
|---|---|
 Sandstensklipper - Ergliklipper (Ørneklipper) ved Gauja | |
| Overblik | |
| Lande | Estland, Letland  |
| Geografi | |
| Udspring | Sydøst for Cēsis |
| Udmunding | Rigabugten |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 452 km |
| Afvandingsareal | 8.900[1] km² |
| Afvandingsområde | Letland og Estland |
 | |
| Kort over Gaujas afvandingsområde. | |
Gauja (estisk: Koiva jõgi; tysk: Livländische Aa) er en af de længste floder i Letland med en længde på 452 km og med et afvandingsareal på 8.900 km². Flodens kilde ligger i bakkerne sydvest for Cēsis. Den løber først østover og nordover og danner på en strækning af cirka 20 km grænse til Estland. Syd for Valga og Valka drejer den vestover mod Valmiera, og fortsætter sydvestover nær Cēsis og Sigulda. Gauja munder ud i Rigabugten nær Riga.
I Cēsis og Rīgas distrikt har Gauja udgravet den dybeste floddal i Letland med op til 90 meter høje skrænter.[1] Denne del af Gauja har mange flotte naturområder og en del blev i 1973 omdannet til nationalparken Gauja Nationalpark.
Borgene Sigulda, Turida og Krimuldas ligger alle langs Gauja.[1]
Referencer
- ^ a b c Den store sovjetiske encyklopædi: Gauja, hentet 29. december 2016 (russisk)
