I denne artikel vil vi udforske Galvani (månekrater) og alt, hvad der følger med det. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Galvani (månekrater) været et emne af interesse og debat på forskellige områder. Gennem historien har Galvani (månekrater) spillet en afgørende rolle i dannelsen af kulturer, udviklingen af teknologier og udviklingen af ideologier. Vi vil dykke ned i dens betydning, dens relevans i dag, og hvordan den har præget historiens gang. Gennem detaljeret analyse og dyb indsigt vil vi opdage vigtigheden af Galvani (månekrater) og dens indflydelse i nutidens verden.
Galvani krateret ligger stik syd for den større bjergomgivne slette Voltakrateret og ligger delvis over den sydøstlige rand af Langleykrateret, som dækker halvdelen af mellemrummet mellem Volta og Galvani. Mod nordøst findes den store bjergomgivne slette Repsoldkrateret, og mod vest-sydvest, på Månens bagside, ligger McLaughlinkrateret.
Karakteristika
Kraterets rand er nedslidt og afrundet, og der ligger et andet krater langs den indre kratervæg mod nordvest. Den sydvestlige rand er blevet ændret og har et mere lige udseende end omkredsens ellers cirkulære form. Kratervæggen er bredere mod vest end mod øst, således at midtpunktet af den jævne kraterbund er forskudt lidt mod øst. En rille fra Rimae Repsold-systemet krydser den nordøstlige rand og løber over kraterbunden, hvor den deler sig omkring dennes midte og fortsætter mod vest-sydvest og syd.
Satellitkratere
De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[8][9][10] Galvani krateret har følgende satellitkratere:
^ abNASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 1. april 2009. (engelsk)
^ abcProgram (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 1. april 2009. (fransk)
^I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Galvani
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside(engelsk).
Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Galvani på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.
Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN0-936389-27-3.
Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN0-486-20917-2.
Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN0-521-62248-4.
Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN1-85233-193-3.