Günther von Kluge
I dag er Günther von Kluge et tema, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Over tid har Günther von Kluge vist sin relevans på det akademiske, faglige og sociale område, hvilket motiverer eksperter til at uddybe deres undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og aspekter relateret til Günther von Kluge, med det formål at give et omfattende og opdateret syn på emnet. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund vil vi undersøge, hvordan Günther von Kluge har udviklet sig gennem årene, og hvordan det fortsat er en kilde til interesse og forskning i dag.
| Günther von Kluge | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Hans Günther Adolf Ferdinand von Kluge  30. oktober 1882 Poznań, Polen |
| Død | 17. august 1944 (61 år), 19. august 1944 (61 år) Dombasle-en-Argonne, Frankrig |
| Dødsårsag | Selvmord |
| Far | Max von Kluge |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Officer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Wound Badge (1918) in Black[1], 3. klasse af Militærfortjenstkorset, Jernkorsets ridderkors med egeløv og sværd, Østfrontmedaljen, Medaille zur Erinnerung an den 13. März 1938 med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Günther von Kluge (født 30. oktober 1882, død 19. august 1944) var tysk generalfeltmarskal og hærfører under 2. verdenskrig.
Biografi
Han voksede op i en officersfamilie og fik selv en officersuddannelse. Under 1. verdenskrig gjorde han generalstabstjeneste og fortsatte efter krigen i Reichswehr. Han blev generalmajor i 1933.
I felttoget mod Polen i 1939 var han arméchef for 4. armé, ligesom han også ledede denne armé i lynkrigen mod Frankrig i 1940, hvor han erobrede de franske atlanthavne. Hitler udnævnte ham herefter til generalfeltmarskal. Kluge deltog også i Operation Barbarossa, det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941, hvor 4. armé var en del af armégruppe Midte.
I juli 1944 efter den allierede invasion afløste han Gerd von Rundstedt som Oberbefehlshaber West med kommando over den tyske vestfront. I forbindelse med attentatet på Hitler den 20. juli 1944 blev von Kluge mistænkt for meddelagtighed og fik frataget sin kommando. Han blev kaldt til Førerhovedkvarteret, men på turen hertil fra Frankrig begik han selvmord med en cyankaliumkapsel.
