Gennem historien har Fåresyge været et emne af stor interesse for menneskeheden. Fra gammel tid til nutid har Fåresyge vakt nysgerrighed, debat og refleksion i samfundet. Der er skrevet talrige bøger, lavet film, foretaget research og holdt foredrag om Fåresyge, der viser den betydning og relevans det har i menneskers liv. Fåresyge kan behandle forskellige aspekter, fra det videnskabelige og teknologiske til det kulturelle og filosofiske, hvilket gør det til et tværfagligt og vidtfavnende emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Fåresyge, med det formål at udvide vores viden og forståelse af dette fascinerende emne.
Fåresyge Klassifikation | |
---|---|
![]() En 5-årig dreng med fåresyge. | |
Information | |
Navn | Fåresyge |
Medicinsk fagområde | pædiatri, infektionsmedicin ![]() |
SKS | DB26 |
ICD-10 | B26 |
DiseasesDB | 8449 ![]() |
MedlinePlus | 001557 ![]() |
ICD-9-CM | 072 ![]() |
Patientplus | mumps ![]() |
MeSH | D009107 ![]() |
Information med symbolet ![]() | |
Fåresyge eller parotitis (lat: parotitis epidemica) er en inflammationssygdom, der rammer en spytkirtel, normalt ørespytkirtlen. Fåresyge forårsages af fåresygevirus.
Fåresyge er den mindst smitsomme af de fem klassiske børnesygdomme og samtidig den med den længste inkubationstid. Fåresyge spredes ved dråbeinfektion og rammer ofte børn omkring 2 års-alderen. Efter nogle dage med feber, op til 40 grader, kommer hævelsen af ørespytkirtlen (ved kæbevinklerne), først måske kun i den ene side, men efter nogle dage oftest også i den anden. Sygdomsperioden varer fra omkring tre dage til over en uge. Hvis voksne mænd får fåresyge, kan det medføre sterilitet, hvis sygdommen breder sig til testiklerne.
Som følge af at vaccine mod fåresyge indgår i MFR-vaccinen er sygdommen blevet meget sjælden i Danmark.