Fuglebjerggaard

I denne artikel vil vi i detaljer undersøge emnet Fuglebjerggaard, som har skabt stor interesse og debat i dag. Fuglebjerggaard er et emne af stor relevans i det nutidige samfund, og dets indvirkning strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige tilgange og perspektiver på Fuglebjerggaard, samt dets indflydelse på kultur, politik, økonomi og andre områder. Derudover vil vi undersøge, hvilke implikationer Fuglebjerggaard har på menneskers liv, og hvordan dette emne kan gribes an fra forskellige discipliner og synsvinkler. Tag med os på denne udforskningsrejse om Fuglebjerggaard og opdag den betydning, den har i vores nutidige samfund!

Fuglebjerggaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1390. Gården ligger i Fuglebjerg Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Næstved Kommune. Hovedbygningen er opført i 1857

Fuglebjerggaard er i dag på 36 hektar

Fuglebjerggaards Historie

Den ældste beskrivelse af Fuglebjerggårds bygninger går tilbage til 1755. På det tidspunkt bestod herregården af tre ældre, teglhængte fløje i bindingsværk samt en ladegård. Herregårdens hovedfløj lå mod syd og var indrettet til beboelse. De to mindre sidefløje var derimod indrettet med køkken, bryggers, spisekammer og lignende. Ingen af de nævnte bygninger er dog bevaret. Den nuværende hovedbygning er opført i 1857 ved Henning Wolff i ét stokværk med høj kælder og højt gennemgående midtparti i 2 stokværk med en del renæssanceforsiringer. Samtlige avlsbygninger er af nyere dato.

Fuglebjerggård har været i slægten de Neergaards eje i over 200 år. Bygningssættet og 36 ha blev i 2005 solgt til Andreas Hastrup, der samtidig ejer land- og skovbrugsejendomme i udlandet.

Fuglebjerggård blev som et af Henning Wolffs overlevende hovedværker indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn i 2006.[1]. Ejeren Andreas Hastrup var igennem hele forløbet velvilligt indstillet over for en eventuel fredning, under forudsætning af at Kulturarvstyrelsen godkendte den planlagte/gennemførte helt nødvendige renovering af hovedbygningen, der bragte boligen nærmere det oprindelige udseende. Som et led i restaureringen (samt tilpasning af boligen til nutidigt brug), ønskede ejer at opstille to ens "lette" nye sorte ståltrapper ud fra de mod syd symetrisk placeret eksisterende døre mod parken.

Grundet dette ønske fra ejers side, blev fredningen ikke gennemført af Kulturarvsstyrelsen, der valgte ikke at følge Bygningssynets indstilling.[2]

Ejendommen blev i 2020 overtaget af familien Dinesen, der hovedsagelig benytter ejendommen til privat bolig. Hele ejendommen er i god forfatning, velvedligeholdt med respekt for det oprindelige udseende. Der er ikke offentlig adgang til ejendommen.

Ejere af Fuglebjerggaard

  • (1390-1400) Jens Knudsen Dyre / Niels Knudsen Dyre
  • (1400-1410) Niels Knudsen Dyre
  • (1410-1423) Erik Nielsen Dyre
  • (1423-1452) Knud Nielsen Dyre
  • (1452-1469) Ingerd Billesdatter gift Dyre
  • (1469-1470) Slægten Dyre
  • (1470-1486) Anders Jensen Passov
  • (1486-1510) Axel Valkendorf
  • (1510-1530) Jørgen Marsvin
  • (1530-1550) Erik Valkendorf
  • (1550-1580) Herluf Eriksen Valkendorf
  • (1580-1620) Christoffer Herlufsen Valkendorf
  • (1620-1625) Erik Herlufsen Valkendorf
  • (1625-1709) Forskellige ejere, bl.a. Matthias Numsen
  • (1709-1721) Christian von der Maase
  • (1721-1724) Johan Thomsen de Neergaard
  • (1724-1758) Carl Adolph von Plessen
  • (1758-1789) Christian Frederik von Plessen
  • (1789-1795) Carl Adolph von Plessen (f. 1747)
  • (1795-1798) Ludvig Johan Grandjean
  • (1798-1805) Peder Rützov
  • (1805-1835) Peter Johansen de Neergaard
  • (1835-1872) Peter Johansen de Neergaard (søn til ovenstående)
  • (1872-1925) Jacob Edvard Petersen de Neergaard (søn til ovenstående)
  • (1925-1947) Wenzel Rudolf Flach de Neergaard
  • (1947-1989) Holger Flach de Neergaard
  • (1989-2005) Andrè Holger Flach de Neergaard
  • (2005-2005) Johan Nicolaj Flach de Neergaard
  • (2005-2012) Andreas Hastrup
  • (2012-2020) Barend Herman Wagenvoort
  • (2020- ) Familien Dinesen

Referencer

  1. ^ "Referat af Bygningsynets møde om fredningsindstillingen". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 9. marts 2011.
  2. ^ Beskrivelse af sagsforløb hos Kulturarvsstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig)
  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

55°18′23.53″N 11°33′3.59″Ø / 55.3065361°N 11.5509972°Ø / 55.3065361; 11.5509972


Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.