I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Frédéric Cailliaud og dens indflydelse på nutidens samfund. Frédéric Cailliaud er et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og amatører, hvilket har skabt debatter og refleksioner inden for en bred vifte af felter og discipliner. Gennem historien har Frédéric Cailliaud spillet en afgørende rolle i at forme begivenheder og fortællinger og påvirke den måde, mennesker interagerer med hinanden og opfatter verden omkring dem. I denne omfattende analyse vil vi undersøge forskellige aspekter og facetter af Frédéric Cailliaud, hvilket giver et komplet overblik, der gør det muligt for læseren at forstå dens betydning og relevans i dag.
Frédéric Cailliaud | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 9. juni 1787 ![]() Nantes, Frankrig ![]() |
Død | 1. maj 1869 (81 år) ![]() Nantes, Frankrig ![]() |
Gravsted | cimetière Miséricorde ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Société royale académique de Nantes et du département de la Loire-Inférieure, Société nationale des Antiquaires de France, Société des sciences naturelles de la Charente-Maritime, société linnéenne de Lyon ![]() |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, malakolog, naturvidenskabsmand, botaniker ![]() |
Fagområde | Botanik ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Frédéric Cailliaud (født 9. juni 1787 i Nantes, død 1. maj 1869 sammesteds) var en fransk Afrikarejsende.
Caillaud kom 1815 til Ægypten, hvor han erhvervede sig Mehemed Alis yndest, og af denne blev sendt på en ekspedition ind i landet, hvor han opdagede de oldægyptiske smaragdminer ved Zabarah. I 1819 berejste han sammen med Letorzec oasen Sivah og andre oaser i den libyske ørken. 1821—22 ledsagede han Ibrahim Pascha på hans krigstog til Sennaar og Fasokl. Efter sin hjemkomst til Frankrig blev han 1827 konservator ved museet i Nantes.