I den følgende artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Fridlev Skrubbeltrang har haft på forskellige aspekter af nutidens samfund. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Fridlev Skrubbeltrang været et emne af interesse for forskere, eksperter og den brede offentlighed. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige perspektiver relateret til Fridlev Skrubbeltrang, samt de implikationer det har haft på områder som teknologi, kultur, politik og økonomi. Derudover vil vi undersøge, hvordan Fridlev Skrubbeltrang har påvirket og ændret den måde, vi interagerer, kommunikerer og navigerer på i dagens verden. Uden tvivl har Fridlev Skrubbeltrang sat et markant præg på vores samfund og vil fortsat være et relevant emne for fremtiden.
Fridlev Skrubbeltrang | |
---|---|
Født | 5. august 1900 ![]() |
Død | 12. februar 1988 (87 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie ![]() |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Fridlev Skrubbeltrang (5. august 1900 i Bjergby – 12. februar 1988) var en dansk historiker, lektor, dr.phil. med speciale i landbrugshistorie.
Fridlev Skrubbeltrang havde et langt aktivt forfatterskab. Han debuterede i 1938 med Den danske Bonde 1788-1938 og modtog i 1984 Landbrugsrådets Kulturpris.
Skrev bl.a. Husmænd og Husmandsbevægelse gennem Tiderne, udgivet af De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i anledning af de provinsielle samvirksomheders 50 års jubilæum, Det Danske Forlag, København 1952. Værket er et hovedværk i beskrivelse af husmandsbevægelsen på et tidspunkt, hvor husmandstanken stadig var i fremvækst.
Skrubbeltrangs hovedværk var Det danske Landbosamfund 1500-1800 (1978), som grundigt gennemgår den danske bondesamfunds udvikling, både økonomisk, politisk og socialt, i perioden fra renæssancen til tiden omkring landboreformernes indvirkning.
Skrubbeltrang spillede en stor rolle i at få belyst landbrugsbefolkningens liv og samfundsmæssige betydning i Danmarkshistorien. Han formåede med sin forskning at åbne nye veje og kilder til at fortælle om den del af Danmarks befolkning, som førhen havde været tavse i historieforskningen.