Frederik Hendriksen

Nu om dage er Frederik Hendriksen et emne, der har fanget manges opmærksomhed. Hvad enten det er for dets relevans i nutidens samfund eller dets indvirkning på historien, er Frederik Hendriksen blevet et interessepunkt for både eksperter og fans. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af ​​Frederik Hendriksen på forskellige aspekter af livet, fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i den globale økonomi. Gennem detaljeret og udtømmende analyse søger vi at give et holistisk syn på Frederik Hendriksen, hvilket giver vores læsere en dybere og mere fuldstændig forståelse af dette fænomen.

"F. Hendriksen" omdirigeres hertil. For virksomheden, se F. Hendriksen (virksomhed).
Frederik Hendriksen
Personlig information
FødtRasmus Frederik Hendriksen
11. august 1847 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. januar 1938 (90 år) Rediger på Wikidata
København
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Uddannelse og virke
FeltXylografi
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi (1863-1866) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseXylograf, selvbiograf, grafiker Rediger på Wikidata
EleverJohannes Larsen, Fritz Syberg Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1897) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Frederik Hendriksen (født 11. august 1847 i København, død 13. januar 1938 samme sted)[1] var en dansk xylograf, der blandt andet er kendt for at have grundlagt Ude og Hjemme og reproduktionsanstalten F. Hendriksen. Han har udgivet flere erindringsværker, hvoraf Mennesker og Oplevelser fra 1910 og En dansk Kunstnerkreds fra sidste Halvdel af 19. Aarh. fra 1928 især har markeret sig.

Opvækst og ungdom

Frederik Hendriksen blev født ind i en fattig familie i København og påbegyndte som ung sin træskæreruddannelse ved atelieret til Illustreret Tidende i 1861. Herefter søgte han videre uddannelse i Tyskland og England (1867), før han i 1870 vendte tilbage til København og grundlagde sit eget atelier, «F. Hendriksens XA». Hans xylografiske anstalt blev populært omtalt som «Abeburet» og blev i høj grad samlingssted for datidens fagfolk inden for bogtrykningen.[2]

Frederik Hendriksen leverede blandt andet en række xylografier efter norske kunstneres tegninger til den første gennemillustrerede udgave af Asbjørnsen og Moes Norske Folke- og Huldre-Eventyr (1879).

Ugebladsredaktør og foreningsstifter

Illustration af Frederik Hendriksen til Danske Folkeæventyr

Hendriksen grundlagde i 1877 ugebladet Ude og Hjemme. Fra 1880 var Otto Borchsenius medredaktør. Det var hovedsageligt danske forfattere, som skrev for ugebladet, men også norske forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Peter Christen Asbjørnsen, John Paulsen, Alexander Kielland og Jonas Lie leverede originale bidrag. Erik Werenskiold gav tegninger og prøver på sine illustrationer, og Theodor Kittelsen fik sine allerførste eventyrillustrationer på tryk i ugebladet. Ude og Hjemme ophørte i 1884 på grund af økonomiske problemer. Dette hindrede dog ikke Hendriksens ønske om at bidrage til kunstnersamfundet, og han forfattede allerede snart herefter en artikel, som kom på forsiden af Politiken den 26. december 1884 med hjælp fra kulturredaktøren Edvard Brandes.

Denne artikel var startskudet til det, der i 1888 blev stiftet som forening af blandt andre Gyldendals forlægger Jacob Hegel, Det Kongelige Biblioteks chef Christian Bruun, historikeren A.D. Jørgensen, universitetsfolkene Kristoffer Nyrop og Georg Brandes. Forening for Boghåndværk var navnet og et større fodarbejde fra Hendriksens side lå til grund for denne, som et udtryk for hans på alle måder utrættelige iver efter at fremme den nationale bogtrykker- og illustrationskunsts agtelse.

Yderligere uddannelse og andet

I 1880 var han intiativtager til stiftelsen af foreningen Bogstaveligheden på grundlag af ide fra Pietro Krohn.[3]

Ud over sin uddannelse som xylograf tog han i 1880'erne til Wien for at dygtiggøre sig i den fotomekaniske reproduktionsmetode som efterhånden kom til at erstatte xylografiet.[4]

Som et supplement til mesterlæren mente Hendriksen, at der var brug for en uddannelsesinstitution for typografer, bogtrykkere og bogbindere, hvilket han i 1893 havde fået tilskyndet bogtrykkerierne til at oprette.

1897 blev han Ridder af Dannebrog.

Efterfølgende har Forening for Boghåndværk valgt årligt at uddele en pris opkaldt efter Hendriksen, F. Hendriksen-medaljen.

Se også

Litteratur

  • Dal, Erik (1984). Nogle tidlige Xylografier af F. Hendriksen. København: F. Hendriksens Eftf. Reproduktions-Atelier. ISBN 87-980857-1-9.
  • Edvardsen, Erik Henning (2007). Kvitebjørn kong Valemon 2. Gerhard August Schneider - den illustrerte eventyrutgaven som aldri utkom (norsk). Oslo: Aschehoug. ISBN 978-82-03-19197-8. fra Norsk Folkeminnelags skrifter nr. 157
  • Hendriksen, Frederik (1910). Mennesker og oplevelser. Erindringer fra sidste halvdel af nittende aarhundrede. København: Privattrykk. 
  • Hendriksen, Frederik (1943). Vore Bøgers Udstyrelse. København: Nordlundes Bogtrykkeri. Særtryk fra Politiken 26. december 1884
  • Pedersen, Valdemar (1963). Xylograf F. Hendriksen 1847-1938. København: Foreningen for Boghaandværk. Munksgaard.

Referencer

  1. ^ Poul Steen Larsen (17. juli 2011), "F. Hendriksen", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), hentet 31. august 2023 – via Lex.dk
  2. ^ Poul Steen Larsen. "Forening for Boghaandværks historie" (PDF). Forening for Boghåndværk. Hentet 2009-05-31. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Hanne Honnens de Lichtenburg, "Bogstaveligheden – En dansk kunstnerkreds i 80'erne" i "Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet, Ny Carlsbergfondet – Årsskrift 1981", ISBN 87-7496-801-7, side 101
  4. ^ "Rasmus Frederik Hendriksen". detmodernegennembrud.dk. Arkiveret fra originalen 23. september 2009. Hentet 2009-05-31.

Eksterne henvisninger