I denne artikel vil vi udforske Frømandskorpset og dens indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Siden dens optræden på den offentlige scene har Frømandskorpset fanget folks fantasi og skabt intens debat omkring dens betydning og relevans. Dette fænomen har utvivlsomt sat et uudsletteligt præg på populærkulturen, hvilket har påvirket den måde, samfundet opfatter og nærmer sig en bred vifte af spørgsmål. Igennem denne artikel vil vi undersøge de mange dimensioner af Frømandskorpset og dens indflydelse på områder som politik, teknologi, uddannelse, blandt andre. Vi vil også analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer vedrørende Frømandskorpset, og dermed tillade en mere komplet og berigende forståelse af dens betydning i det aktuelle panorama.
Frømandskorpset | |
---|---|
Aktiv | 1970 (1957) |
Land | Danmark |
Værn | Søværnet |
Type | Specialoperationsstyrke Maritim Indsatsstyrke |
Rolle | Maritime opgaver:
Land opgaver:
|
Myndighedsniveau | III |
Overordnet myndighed | Specialoperationskommandoen (SOKOM) |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Marinestation Kongsøre |
Kaldenavn(e) | FKP, Frøerne |
Slag og krige | Operation Desert Shield Operation Desert Storm Operation Sharp Guard Operation Enduring Freedom Task Force K-Bar Operation Anaconda ISAF Operation Iraqi Freedom Operation Allied Provider Operation Ocean Shield |
Dekorationer | Presidential Unit Citation (United States) Anders Lassen Fondens legat |
Hjemmeside | Forsvaret.dk/FKP |
Ledere | |
Nuværende Leder | Flemming Haar (Kommandørkaptajn) |
Kendte ledere | Tidligere ledere:
|
Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på og under vandet samt i kystnære landområder. Enheden er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og løser civile og militære opgaver i krig og fred.
Korpset modtager årligt over 500 ansøgere, hvoraf 4-10 gennemfører uddannelsen på elevskolen og bliver udnævnt til frømænd. Der knyttes mange historier til Frømandskorpset, og et mindre antal af dem har bund i virkeligheden. Stort set alle opgaver er klassificeret 'hemmelig', og alle tjenestegørende frømænd i korpset er anonyme. Det gøres for at beskytte hver enkelt frømand og hans familie og for at give arbejdsro.
En frømand gør tjeneste så længe han kan bestå de krav, der er tilstrækkelige til at opretholde operativ status. Efter sidste forsvarsforlig har Frømandskorpset og Jægerkorpset modtaget midler til indkøb af nyt militært udstyr.
Hovedopgaven er rekognoscering, men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, sabotageaktioner på faste installationer. Egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset og Politiets Aktionsstyrke Danmarks antiterrorberedskab. Korpset støtter desuden det øvrige politi med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret dykning. Tilsvarende ydes assistance til eksempelvis miljømyndigheder, der kan have nytte af korpsets færdigheder, fx ved inspektion af undervandsinstallationer. Korpset har i starten af 2000'erne sammen med Jægerkorpset været indsat hemmeligt i krigene i Afghanistan og Irak samt som indsatsstyrke til sikring af handelsskibe ved Afrikas Horn i Operation Ocean Shield.
Frømandskorpset gennemfører en række kurser, blandt andet:
Korpset blev oprettet 17. juni 1957 med forbillede i britiske Special Boat Service, amerikanske Underwater Demolition Team og Marinejegerkommandoen i Norge.[1] I begyndelsen var det organiseret under Søværnets Dykkerskole på Flådestation København på Holmen i København. Korpset blev selvstændigt i 1970 og administrativt underlagt undervandsbådseskadren. I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte underlagt Søværnskommandoen (indtil 2014 kendt som Søværnets Operative Kommando, overdrage til Marinestaben i 2014, og i 2019 genoprettet som SVK). Den 1. juli 2015 blev korpset overført som en myndighed under Specialoperationskommandoen (SOKOM).[2]
Spire Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |