I dag er Formandskabsdistrikt blevet et emne af stor interesse og relevans i dagens samfund. Flere og flere mennesker leder efter information om Formandskabsdistrikt og dens indvirkning på forskellige områder. Fra politik til teknologi har Formandskabsdistrikt vist sig at være en afgørende faktor, der har fanget opmærksomheden hos specialister, eksperter og den brede offentlighed. Denne artikel søger at analysere og dykke ned i betydningen og omfanget af Formandskabsdistrikt, såvel som dets indflydelse på vores liv. På denne måde vil vi udforske de forskellige facetter af Formandskabsdistrikt og dens betydning i nutidens verden.
Et Formandsskabsdistrikt betegner i Norge en administrativ enhed, som blev indført ved formandskabslovene af 14. januar 1837. Ifølge § 1 skulle hvert prestegjeld på landet udgøre et selvstændigt formandskabsdistrikt.
På denne måde blev den kirkelige inddeling af landet også afgørende for den verdslige, administrative inddeling. Norge fik 373 formandskabsdistrikter i 1837.
Matrikelloven som kom i 1853 indførte betegnelserne kommune (herred) og herad (nyn) til erstatning for formandskabsdistrikt.
100 år efter formandskabslovene var indført (1936), var der 682 herreder (landkommuner) og 65 bykommuner i Norge. Blandt byerne havde 43 status som købstad og 22 som ladested.