Folkungaslægten

I dagens verden er Folkungaslægten blevet et grundlæggende problem, der påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin indflydelse på økonomien til sin rolle i samfundet har Folkungaslægten været fremtrædende i aktuelle samtaler og debatter. Derfor er det nødvendigt at udforske de forskellige aspekter i forbindelse med Folkungaslægten i dybden, analysere dets udvikling over tid, dets indvirkning på forskellige områder og dets mulige konsekvenser for fremtiden. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Folkungaslægten for bedre at forstå dens betydning i dag og i fremtiden for menneskeheden.

Slægtens våbenskjold.

Folkungeslægten er det traditionelle navn for en svensk kongeslægt fra middelalderen som nogle mener har sit navn efter en Folke Filbyter, som imidlertid ikke er en historisk person. Navnet Folkungaslægten er egentlig en historisk misforståelse, og betegnelsen Bjälboslægten efter slægtens stamgods Bjälbo i Östergötland var måske en mere korrekt betegnelse; dog har Folkungaslægten længe været etableret i den historiske litteratur.

Begrebet Folkungar var i middelalderen nærmest et politisk parti. Med begrebet Folkungaslægten mener man hovedsageligt efterkommere af Birger jarl, som regerede Sverige og Finland 1250-1266.

Folkungaslægten uddøde 1390 med Erik Valdemarsson af Sverige.

Folkungatiden 1250 – 1389

I Sverige kaldes tiden fra 1250 til 1389 for Folkungatiden. I denne periode blev ni medlemmer af Bjälboslægten statschefer.

Sveriges ældre middelalder var fra 1050 til 1250. Kalmarunionen blev reelt oprettet i 1389, men først formelt stiftet i 1397. Med afbrydelser varede Kalmarunionen til 1520.

Statschef

Konger