I denne artikel vil vi yderligere udforske den fascinerende verden af Folkeafstemningen om EF-pakken. Fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund, vil vi dykke ned i alle de relevante aspekter relateret til Folkeafstemningen om EF-pakken. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at bedre forstå, hvad Folkeafstemningen om EF-pakken betyder, og hvordan det har påvirket den måde, vi tænker, handler og forholder os til verden omkring os. Fra dens betydning i den akademiske verden til dens relevans i populærkulturen, vil vi opdage alle Folkeafstemningen om EF-pakken's ansigter og dens rolle i at forme vores nuværende virkelighed.
Folkeafstemningen om EF-pakken var en vejledende folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Den Europæiske Fælles Akt, populært kaldet EF-pakken, der blev afholdt 27. februar 1986. 56,2 procent stemte for og 43,8 procent imod ratifikationen. Valgdeltagelsen var på 75,4 procent.
Folkeafstemningen blev udskrevet af statsminister Poul Schlüter (K), hvis regering var for Danmarks ratifikation af EF-pakken, mens et flertal uden om regeringen i Folketinget var imod. Modstanderpartierne var bl.a. Fremskridtspartiet, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samt dele af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Folkeafstemningen var kun vejledende, idet en tiltrædelse af EF-pakken ikke ville betyde at Danmark skulle afgive suverænitet til EF.