Firetaktsmotor

Emnet for Firetaktsmotor har været genstand for megen debat og kontrovers i de senere år. Siden dens fremkomst har den fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans og genereret uendelige meninger og synspunkter. I denne artikel vil vi i dybden undersøge de mest relevante aspekter relateret til Firetaktsmotor, analysere dets oprindelse, udvikling og dets indvirkning på det nuværende samfund. Ligeledes vil vi undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne, hvilket giver en bred og komplet vision, der gør det muligt for læseren at forstå dets kompleksitet.

Eksempel på en Ottomotor realiseret som firetaktsmotor, med to knastaksler foroven set fra enden, som styrer indtag via ventiler af:
Højre, blå: luft og benzin-blandingen.
Venstre, orange: Udblæsning af de forbrændte gasser.

En firetaktsmotor er en stempel- og forbrændingsmotor, som under en termodynamisk kredsproces udvikler energi ved tilførsel af brændstof.

Motoren fungerer i fire takter svarende til to stempelslag modsat en totaktsmotor, som anvender to takter og det halve antal stempelslag.

Hovedtyper

Denne motor findes i to hovedtyper:

Dieselmotorer

Dieselmotorer, hvor antændelse af gasblanding (dieselolie + luft) foregår ved kompression.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i skibe, generator-aggregater o.a.

Benzinmotorer

Benzinmotorer, hvor antændelse af gasblanding (benzin + luft) foretages med tændrør eller anden mekanisk tændenhed.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i biler, haveredskaber o.a.

Brændstofmotorer kan have en effektivitet på 20-40%. 60% af den oprindelige kemiske energi i brændstoffet afsættes som varme til omgivelserne.[1]

Arbejdsgang

  • en ”indsugningstakt” – hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suges gasblandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen. Trykket er lavt.
  • en ”kompressionstakt” – hvor stemplet bevæger sig op, og begge ventiler er lukkede. Gasblandingen komprimeres. Trykket og temperaturen stiger.
  • en ”forbrændingstakt” – der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen. Trykket stiger meget i starten af takten og falder under takten.
  • en "udstødningstakt" – hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen. Trykket falder meget i løbet af takten.

Skematisk arbejdsgang og bevægelige dele

En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelige dele er:
Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
Nederst krumtapakslen.
Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
Stempel i top, før cyklen begynder. 1 – Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding. 2 – Kompressionstakt.
Benzin og luft blandingen antændes af gnist fra tændrør.. 3 – Arbejdstakt, hvor den overfører kræfterne til krumtap. 4 – Udstødningstakt, hvor udstødningsgasserne lukkes ud.


Noter

  1. ^ Bjørn Godske. "Svensk firma vil revolutionere benzinmotoren". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 6. juni 2016. Hentet 5. juni 2016.