I denne artikel vil virkningen af Fimrehår på det moderne samfund blive udforsket. Siden dets fremkomst har Fimrehår vakt kontinuerlig interesse og debat på forskellige områder, hvad enten det er inden for politik, populærkultur, videnskab eller i menneskers dagligdag. I årenes løb har Fimrehår været genstand for undersøgelser og forskning, der har forsøgt at forstå dens indflydelse på den måde, vi forholder os, tænker og opererer på i verden. Uden tvivl har Fimrehår været hovedpersonen i vigtige transformationer, der har genereret kontroverser, beundring og refleksioner, der placerer det som et relevant emne i dag. I denne forstand vil det være interessant at analysere de forskellige aspekter omkring Fimrehår og dets indvirkning på det nutidige samfund.
Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler. Fimrehårs længde er omkring 10 mikrometer.
Der er to typer af fimrehår:
Fimrehår findes i alle dyr, selv om nematoder og artropoder kun har ikke-bevægelige fimrehår. Fimrehår er sjældne i planter. Slim (i slimhinden) og fimrehår er vigtige for de fleste dyr – lige fra encellede til fisk og mennesker. De fleste organismer har bevægelige fimrehår for at flytte en væske over deres celleoverflade.
Bevægelige fimrehår findes næsten ikke alene. De findes som regel på cellers overflade i stort antal, som slår i samordnede bølger. I mennesker findes bevægelige fimrehår i slimhinderne som f.eks. luftrøret og lungerne, hvor de flytter slim (mucus) ud og dermed renser lunger og luftrør for snavs som f.eks. pollen, svampesporer, bakteriesporer, luftforurening og tobaksrøg.
Cilia er strukturelt identiske med eukaryotiske flagella, og de to termer anvendes ofte i flæng. Generelt anvendes cilia ofte når de er talrige, korte og samordnede og flagella når de er få og "lange".
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |