Femme fatale

I Femme fatale's verden er der altid uendelige aspekter at opdage og udforske. Uanset om det er en person, et emne, en date eller ethvert andet relateret emne, er der altid nye perspektiver og tilgange til at analysere. Derfor er det så fascinerende at dykke ned i Femme fatale's univers, at undersøge dets mange facetter og lære mere om alt, hvad det har at byde på. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af ​​Femme fatale, udforske dens forskellige aspekter og opdage alt, hvad der gør den så spændende og fængslende.

For alternative betydninger, se Femme fatale (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Femme fatale)
Den amerikanske skuespillerinde Alice Hollister, der medvirkede i filmen The Vampire fra 1913, der generelt anses som den første film med en 'femme fatale'-karakter (også kaldet 'vamp').[1][2]
Femmes fatale-figuren var et fast indslag i de hårdkogte kriminalromaner i 1930'ernes triviallitteratur.

Femme fatale er fransk og betyder 'skæbnesvanger kvinde'. Begrebet opstod med film noir-genren i efterkrigstiden. En femme fatale er karakteriseret ved at bruge sex som våben og vej til at opnå, hvad hun vil have – gerninger som for det meste er af den kriminelle slags. I en mørk og kynisk verden charmerer og forfører hun mænd ved hjælp af sin uimodståelighed. En femme fatales vigtigste kendetegn er sexet tøj (kjoler som afslører så meget hud som muligt), højhælede sko, rød læbestift, en dejlig duft og kvindens rå, seksuelle udstråling.

Film som "Kvinden uden samvittighed" og "Postbudet ringer altid to gange" indeholder typiske eksempler på disse kvinder, men også figurer i David Lynchs film har tendenser, eksempelvis Audrey i "Twin Peaks" og Dorothy Vallens i "Blue Velvet".

Titlen "Femme fatale" er flere gange anvendt som titel på film og musikalbum.

Referencer

  1. ^ John T. Soister, American Silent Horror, Science Fiction and Fantasy Feature Films, 1913-1929, McFarland, 2012, p.41
  2. ^ Amber Butchart, The Fashion of Film, Hachette UK, 2016, p.100