Nu om dage er Febernellikerod et emne, der vækker stor interesse og debat i nutidens samfund. I årevis har Febernellikerod været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter på området. Dens relevans har overskredet grænser og har påvirket forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Febernellikerod og analysere dets indflydelse på samfundet og dets udvikling over tid. Derudover vil vi undersøge den rolle, som Febernellikerod spiller i dag, og de mulige implikationer, det har for fremtiden.
Febernellikerod | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Geum (Nellikerod) |
Art | G. urbanum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Geum urbanum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Febernellikerod (Geum urbanum), ofte skrevet feber-nellikerod, er en flerårig, 30-70 cm høj plante i rosen-familien. Arten er udbredt i Europa samt Vest- og Nordasien. Blomsterne har udstående, 4-7 mm lange, gule kronblade. Bægerbladene er ved frugtmodning tilbagebøjede. De nødagtige delfrugter har en fast og vedvarende griffel med krog i spidsen, så de let hænger fast i forbipasserende. Febernellikerod er en gammel lægeplante, hvis tykke, indvendigt røde jordstængel har været anvendt mod mave- og tarmlidelser.
I Danmark er febernellikerod almindelig i løvskove, krat og nær bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.[1]
Søsterprojekter med yderligere information: |