I dagens verden er Félix Faure blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indvirkning har kunnet mærkes i forskellige aspekter af samfundet, fra det personlige til det globale niveau, hvilket har genereret debatter, refleksioner og væsentlige ændringer på forskellige områder. Efterhånden som vi bevæger os ind i det 21. århundrede, fortsætter Félix Faure med at være et emne, der vækker følelser, udfordringer og muligheder, og tvinger os til at genoverveje vores handlinger og beslutninger. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og dimensioner af Félix Faure, analysere dens udvikling, dens indvirkning og mulige konsekvenser for fremtiden.
Félix Faure | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 30. januar 1841 ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Død | 16. februar 1899 (58 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Dødsårsag | Slagtilfælde ![]() |
Gravsted | Grave of Faure[1], Cimetière du Père-Lachaise ![]() |
Politisk parti | Groupe des Républicains progressistes ![]() |
Far | Jean-Marie Faure ![]() |
Mor | Rose Cuissard ![]() |
Ægtefælle | Berthe Faure (fra 1865) ![]() |
Partner | Marguerite Steinheil ![]() |
Børn | Lucie Félix-Faure Goyau, Antoinette Faure ![]() |
Familie | André Berge (barnesøn), Claude Berge (oldesøn) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Arbejdssted | Paris ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Æreslegionen, Ridder af Æreslegionen, Andreasordenen, Ridder af den Gyldne Vlies (1898), Stormester af Æreslegionen med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Félix Faure (født 30. januar 1841, død 16. februar 1899) var en fransk politiker. Han var Frankrigs præsident fra 1895 til sin død i 1899.
Han blev født i Paris, og var søn af en møbelsnedker. Han startede sin karriere som garver og handelsmand i Le Havre, og oparbejdede sig en betydelig formue. 21. august 1881 blev han valgt ind i nationalforsamlingen for partiet Venstre. Hans hovedinteresse områder var økonomi, togbaneudbygning og marinen. I november 1882 blev han ekspeditionschef for Frankrigs kolonier, under Jules Ferry, en stilling han havde til 1885. Han havde den samme stillingen også i 1888, under ministeren Pierre Tirard.
I 1894 blev han marineminister under statsminister Charles Dupuy. I januar 1895 blev han uventet valgt til præsident efter at præsident Casimir-Périer trak sig.