Ernest Lewis

Nu om dage er Ernest Lewis et emne, der vækker stor interesse i samfundet. (Personens navn) er en figur, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra hans chokerende opdagelse til hans seneste præstationer har Ernest Lewis sat et uudsletteligt præg på historien. I denne artikel vil vi grundigt udforske Ernest Lewis's liv og arbejde, analysere hans indflydelse på forskellige områder og udrede årsagerne, der har gjort ham til en reference for fremtidige generationer. Tag med os på denne opdagelsesrejse og beundring for Ernest Lewis.

Ernest Lewis
Personlige data
Født5. april 1867(1867-04-05)
Hammersmith, Middlesex, Storbritannien
Død19. april 1930 (63 år)
Plymouth, Storbritannien
NationalitetStorbritannien Storbritannien
Karriere
Karriere slut1897
Single
Sejre/nederlag126-33
Titler37
Højeste rangeringNr. 4 (1888)
Bedste Grand Slam-resultater i double
WimbledonVinder (1892)
Sidst opdateret: 13. november 2012.

Ernest Wool Lewis (5. april 1867 i Hammersmith – 19. april 1930 i Plymouth) var en britisk tennisspiller, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet.

Ernest Lewis nåede finalen i Wimbledons første herredoubleturnering i 1884. Sammen med E.L. Williams tabte han finalen til de berømte tennisbrødre Ernest og William Renshaw i fire sæt. Sammen med George Hillyard tabte han herredoublefinalerne i 1889 og 1890.

I 1892 vandt han sin første og eneste Wimbledon-titel, da han sammen med Harry S. Barlow besejrede en andet berømt brødrepar, Herbert og Wilfred Baddeley, i fire sæt.[1]

I alt nåede Lewis Wimbledons herredoublefinale syv gang i løbet af sin karriere (1884, 1889, 1890, 1892, 1893, 1894, 1895). [2]

I Wimbledon herresingleturneringen var hans bedste resultater fire finalepladser i all comers-turneringerne (1886, 1888, 1892 og 1894). I 1894 vandt han over Herbert Baddeley i semifinalen i en tæt femsætskamp men tabte så finalen mod Wilfred Baddeley med 0–6, 1–6, 0–6.[3]

Lewis vandt det irske tennismesterskab i 1890 efter sejr på 3–6, 3–6, 9–7, 6–4, 7–5 i udfordringsrunden mod Willoughby Hamilton.[4] I 1892 sejrede han i Queens Club-turneringen, hvor han vandt over ireren Joshua Pim i finalen.

Kilder / eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Barrett, John (2001). Wimbledon : The Official History of the Championships. London: CollinsWillow. s. 238. ISBN 0007117078.
  2. ^ Bud Collins (2010). The Bud Collins History of Tennis (2 udgave). : New Chapter Press. s. 435. ISBN 978-0942257700.
  3. ^ Barrett, John (2001). Wimbledon : The Official History of the Championships. London: CollinsWillow. s. 246, 248, 250, 252. ISBN 0007117078.
  4. ^ "News Items". The Colonist. 5. januar 1891. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2012. Hentet 9. juni 2012.