Eocæn

I Eocæn-verdenen har der været utallige væsentlige udviklinger og ændringer gennem årene. Siden starten har Eocæn fanget opmærksomhed og intriger hos mennesker i alle aldre og interesser. Undersøgelser og opdagelser relateret til Eocæn har været en kilde til fascination og debat og har fortsat en betydelig indflydelse på verden i dag. Efterhånden som samfundet udvikler sig, gør rollen og relevansen af ​​Eocæn det også, hvilket gør det til et yderst relevant og interessant emne at udforske og forstå i dybden. I denne artikel vil vi udforske betydningen og udviklingen af ​​Eocæn, såvel som dens betydning og virkning i dag.

Denne tidsepoke er en del af
Jordens historie.
Æra: Kænozoikum
Neogen
Holocæn (nutid)
Pleistocæn
Pliocæn
Miocæn
Palæogen
Oligocæn
Eocæn
Priabonien
Bartonien
Lutetien
Ypresien
Paleocæn
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Trias
...
Andrewsarchus mongoliensis-kranium, British Museum.

Eocæn ((græsk): ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden[1]. Begyndelsen på Eocæn defineres kemostratigrafisk ved en global, negativ δ13C anomali (Carbon Isotope Excursion – CIE)[2].

Igennem den eocæne epoke havde mesonychiderne deres storhedstid. Det var rovdyr tilhørende de parrettåede hovdyr, og den største, Andrewsarchus mongoliensis, var på størrelse med en nutidig tyr. Mesonychiderne var ifølge nogle palæontologer forfædre til hvalerne, og senere i Eocæn dukkede de store Basilosaurus-tandhvaler op. De ægte aber (Haplorrhini) splittedes op i spidsnæserne (Catarrhini – østaber) og fladnæserne (Platyrrhini – vestaber).

I Nordamerika dukkede de store ikke-flyvende terrorfugle som Diatryma op. De jagtede heste som Hyracotherium. De ældste flagermus er fundet i Nordamerika, men i Europa kom Paleochiropterix kort efter. Det tyder på, at flagermus opstod allerede i Paleocæn.

I begyndelsen af Eocæn åbnedes Nordatlanten ved, at Norges og Grønlands suturlinjer sprang op. Der opstod sprækkevulkaner i en konstruktiv pladegrænse, og Norge og Grønland har lige siden fjernet sig fra hinanden med ca. 1,7 cm/år. Det nordlige Jylland blev ramt af vulkanske askeskyer, og da det var et havområde, dannedes moleret. I moleret er der fint bevarede eksemplarer af fisk, blade, insekter, fugle og en enkelt læderskildpadde.

Da Eocæn sluttede, og Oligocæn begyndte, faldt atmosfærens CO2indhold drastisk, hvilket bl.a. forårsagede, at temperaturen faldt, og Antarktis' indlandsis dannedes. [3]

Kilder/referencer

  • Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
  • David Norman: Prehistoric Life, 1994, MacMillan, ISBN 0-671-79940-1
  1. ^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
  2. ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
  3. ^ Purdue University (2011, December 1). Drop in carbon dioxide levels led to polar ice sheet, study finds. ScienceDaily Arkiveret 3. december 2011 hos Wayback Machine Citat: "... For 100 million years prior to the cooling, which occurred at the end of the Eocene epoch, Earth was warm and wet... Then, over a span of about 100,000 years, temperatures fell dramatically, many species of animals became extinct, ice covered Antarctica and sea levels fell as the Oligocene epoch began... What drove the rise and fall in carbon dioxide levels during the Eocene and Oligocene is not known..."

Eksterne henvisninger

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.