Engelsk visse
I dagens verden er Engelsk visse et emne, der bliver mere og mere relevant. Hvad enten det er i den personlige, professionelle eller sociale sfære, er Engelsk visse til stede på den ene eller anden måde i menneskers dagligdag. Efterhånden som teknologien udvikler sig, og samfundet udvikler sig, bliver Engelsk visse et interessepunkt for bedre at forstå verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Engelsk visse, analysere dens indvirkning på forskellige områder og tilbyde et bredere perspektiv på dette emne, der er så tilbagevendende i dag.
| Engelsk Visse | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Genista (Visse) |
| Art | G. anglica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Genista anglica L., 1753 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Engelsk Visse (Genista anglica) er en 15-30 cm høj, løvfældende og nedliggende til opstigende dværgbusk med spidse grentorne. Den vokser i Danmark på heder.
Beskrivelse
Bladene er græsgrønne til blågrønne og ovale med hel rand. Blomstringen sker i maj-juli. Blomsterne er samlet i endestillede, løse stande. De enkelte blomster er smørgule og bygget som ærteblomster. Frugterne er flade bælgkapsler.
Planten har et dybtgående og kraftigt rodnet, og den udnytter atmosfærens kvælstof ved symbiose med bakterier i knolde på rødderne.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (5 x 10 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
Voksested
Arten er temmelig almindelig i Midt- og Vestjylland, hvor den findes i tørre heder sammen med bl.a. Ene, Revling, Hedelyng, Hede-Melbærris og Tyttebær. Den findes hist og her i resten af Jylland og på Vestfyn.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.