I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Endetarmsåbning og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Fra sin oprindelse til sin relevans i dag har Endetarmsåbning spillet en afgørende rolle i samfundet og har været genstand for debat og interesse. Gennem årene har Endetarmsåbning udviklet sig og fundet sin plads i forskellige områder, hvilket har påvirket den måde, vi interagerer med verden omkring os på. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage de forskellige nuancer og perspektiver, der omgiver Endetarmsåbning, og dermed forstå dens betydning i vores daglige liv og dens relevans i den nutidige kontekst.
Endetarmsåbningen (lat.: anus) er udmundingen på kroppens overflade mellem balderne, hvor den sidste del af fordøjelseskanalen kaldes analkanalen, eller canalis analis ender. Kanalen er det sidste 3 til 4 cm lange stykke ringmuskelbeklædte tarm af den 20 cm lange endetarm.[1] Den er lukkemuskel for tarmens udmunding.
Canalis analis er forbundet med rectum, endetarmen, og omgivet af fedtvæv, så kanalen kan udvides når fæces passerer. Hos mænd har rectum tæt kontakt med prostata, urinrøret og bulbus penis, hvilket muliggør palpation af disse strukturer ved rektal eksploration. Hos kvinder er skeden og rectum adskilt af bløddele i mellemkødet.
Histologisk er der ved anus et skift mellem tarmens slimhinde og hudens forhornede pladeepitel. I selve canalis analis findes længdegående analsøjler, columnae anales, der indeholder endegrene fra den øvre rectale arterie og vene (a. et. v. rectalis superior), disse løber i søjlerne sammen med grene fra den nedre rectale arterie og vene (a. et v. rectalis inferior).
Anus er en erogen zone og kan deraf stimuleres som del af en seksuel akt, hvorfra der kan opleves nydelse.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i |author=
(hjælp)
Søsterprojekter med yderligere information: |