En plads på toppen

I dagens verden er En plads på toppen et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker fra alle samfundslag. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i politik og økonomi har En plads på toppen vist sig at være et mangefacetteret emne, der fortjener at blive udforsket i dybden. Mens vi fortsætter med at bevæge os fremad i den digitale tidsalder, fortsætter En plads på toppen med at være relevant og aktuel, hvilket rejser spørgsmål og udfordringer, som fortjener at blive behandlet seriøst og eftertænksomt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af En plads på toppen, fra dets oprindelse til dets indvirkning på vores daglige liv, med det formål at kaste lys over et emne, der er i konstant udvikling.

En plads på toppen
Overblik
OriginaltitelRoom at the Top
GenreDrama
Instrueret afJack Clayton
Manuskript afNeil Paterson
efter roman af John Braine
Baseret påLivet på toppen Rediger på Wikidata
MedvirkendeLaurence Harvey
Simone Signoret
Heather Sears
FotograferingFreddie Francis
KlipRalph Kemplen Rediger på Wikidata
Musik afMario Nascimbene
Produceret afJames Woolf
John Woolf
DistributørBritish Lion Films,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato Danmark 23. november 1959
Længde115 minutter
OprindelseslandEngland
SprogEngelsk
Nomineringer og priser
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle,
Oscar for bedste filmatisering Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

En plads på toppen (engelsk: Room at the Top) er en engelsk dramatisk film fra 1959 baseret på en roman af John Braine med manuskriptet af Neil Paterson og instruktion af Jack Clayton. Laurence Harvey og Simone Signoret har hovedrollerne i filmen, og Signoret modtog en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation.

Handling

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Filmen foregår i Yorkshire i begyndelsen af 1950'erne. Joe Lampton (Laurence Harvey) er en socialt ambitiøs ung mand fra arbejderklassen, der er flyttet fra sin fødeby, som han var led og ked af, til en lidt større by, hvor han har fået arbejde på et kommunalt kontor. Her kaster han sin kærlighed på den smukke Susan (Heather Sears), der er datter af den rige fabrikant Brown (Donald Wolfit), men hans venner, herunder kollegaen Soames (Donald Houston), råder ham til at slå Susan ud af hovedet.

Da Brown sender Susan væk for at hindre det upassende parti, forlyster Joe sig med den lidt ældre Alice (Simone Signoret), der har et blakket ry i byen, men er ulykkeligt gift. Alice forelsker sig fuldt og helt i Joe, der efterhånden gengælder følelsen. Da han kortvarigt møder Susan, overtaler hun ham til et møde, hvorunder hun bliver gravid. Brown forsøger at betale Joe for at forsvinde, men hans stolthed forbyder ham det. I stedet køber Brown ham til at gifte sig med Susan mod at opgive forholdet til Alice. Da Joe meddeler dette til Alice, bliver hun fortvivlet og drikker sig fuld, hvorefter hun dør i en bilulykke. Joe føler, at det er hans skyld, og han drikker sig fuld og rager uklar med en gruppe mænd, der banker ham. Soames finder ham og hjælper ham til at gøre sig klar til brylluppet.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Medvirkende

Baggrund og produktion

Filmen betragtes som den første af den britiske nye bølge af socialrealistiske film, der bl.a. var inspireret af film om den rodløse ungdom fra USA, bl.a. Vildt blod.

Mange af filmens udendørs scener blev optaget i Halifax i Yorkshire.

Rollen som Alice blev oprindeligt tilbudt Vivien Leigh, men Signoret endte med at få den.

Modtagelse

Filmen blev forbudt for børn på grund af dens meget direkte seksuelle indhold. Den blev sikret en rimelig distribution, og filmen blev en overraskende stor publikumssucces. Ligeledes fik den gode anmeldelser, og Jack Claytons karriere fik et stort løft med filmen. Også Simone Signoret, der var et stort navn i Frankrig, fik slået sit navn fast uden for sit hjemland, og hun modtog en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sit spil. Ligeledes fik Neil Paterson en Oscar for bedste filmatisering.

Filmen fik i 1965 en noget mindre kendt efterfølger, Livet på toppen.

Eksterne henvisninger