Emilie Mundt
I denne artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Emilie Mundt, et emne, der har fanget manges opmærksomhed gennem årene. Emilie Mundt er et koncept, der har udløst store debatter og diskussioner på forskellige områder, lige fra videnskab og teknologi til populærkultur og samfund generelt. At vide mere om Emilie Mundt vil give os mulighed for bedre at forstå dens indflydelse på vores liv og verden omkring os. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter af Emilie Mundt, fra dens oprindelse og udvikling til dens nuværende og fremtidige implikationer. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Emilie Mundt.
| Emilie Mundt | |
|---|---|
 Emilie Mundt 1860'erne Foto: P.C. Koch | |
| Personlig information | |
| Født | 22. august 1842  Sorø, Danmark |
| Død | 25. oktober 1922 (80 år) Frederiksberg, Danmark |
| Far | Carl Mundt |
| Partner | Marie Luplau |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Académie Colarossi |
| Elev af | Jørgen Roed, Vilhelm Kyhn, Gustave Courtois, Louis-Joseph-Raphaël Collin |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdssted | Danmark |
| Elever | Astrid Holm, Bizzie Høyer, Emilie Demant Hatt |
| Genre | Portræt |
| Andet | |
 Marie Luplau, Emilie Mundt og deres adopterede datter, Ca. 1915 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Caroline Emilie Mundt (født 22. august 1842 i Sorø, død 25. oktober 1922 på Frederiksberg) var en dansk maler. Emilie Mundt var datter af lektor, senere professor Carl Mundt og Caroline (Amalie) Jørgensen. Hun forblev ugift, men var bofælle med maleren Henriette Marie Antonette Luplau i perioden 1876-1922.[2]
Liv og gerning
Barndom og ungdom
Sin tidlige barndom tilbragte Emilie Mundt i Sorø, hvor hendes fader Carl Emil Mundt var professor ved Sorø Akademi. Fra hjemmet var hun vant til politiske og filosofiske diskussioner, idet faderen var medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, og farbroderen J.H. Mundt var borgmester i København. Da hun var tre år døde moderen, og faderen flyttede omkring 1850 med den store børneflok til København. Sammen med søsteren Jacobine fik hun sin skolegang i N. Zahles Skole, hvor hun 1861 tog privatlærerindeeksamen. Modsat søsteren fik hun rosende vidnesbyrd fra tegnelæreren F.F. Helsted for sine evner i tegning. Efter endt uddannelse fortsatte hun som tegne- og skrivelærerinde ved skolen og blev kollega til malerinden Christine Løvmand.
Maler
Først som trediveårig bestemte Emilie Mundt sig for at blive maler og søgte da ind på Vilhelm Kyhns private tegne- og malerskole for kvinder, hvor hun traf Marie Luplau. Desuden malede hun to måneder hos Jørgen Roed. Mundt søgte i 1875 forgæves optagelse på Kunstakademiet, og efter råd fra Elisabeth Jerichau Baumann rejste hun sammen med Marie Luplau til München for at studere. Efter hjemkomsten åbnede hun og Marie Luplau en tegne- og maleskole for kvinder, som var med til at præge en stor del af periodens kvindelige, danske malere.
Asyl- og børnebilleder
Under det senere studieophold i Paris var det navnlig salonmaleriet, og især værker af Jules Breton og Jules Bastien-Lepage, der optog Mundt. Deres gengivelser af fattigfolk inspirerede hende til en række skildringer af asylbørns liv, bl.a. fra asylet i Istedgade. Hendes billeder af livet på børneasyler var noget nyt, samtidig med at de afspejlede en kvindepolitisk interesse for arbejderkvindernes og børnenes sag. Som børneskildrer var hun uovertruffen, men hun mangler stadig at blive indskrevet i den gængse kunsthistorie. Da hendes asylbillede i 1891 blev udstillet i Paris blev det rosende omtalt i det franske kvindetidsskrift La Citoyenne.
|
Figurbilleder
Blandt figurbillederne er gruppebilleder af selskabelige sammenkomster, ofte skildret ved aftenlys. Et hovedværk er Efter hjemkomsten, som findes på Randers Kunstmuseum. Hendes tegninger har ofte børn som motiv, derudover landskaber og bondeinteriører. Mundt arbejdede aktivt for at skaffe kvinder adgang til Kunstakademiet og var medvirkende til, at det i 1888 lykkedes at få Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder oprettet. Da Kvindelige Kunstneres Samfund blev stiftet i 1916, var hun blandt de første medlemmer.
Gravsted
Emilie Mundt er begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg.
Billeder
|
|
|
Udstillinger
- Charlottenborg, Forår 1878 til 1923
- Nordisk Udstilling, 1888
- Paris 1889
- Kvindernes Udstilling, København 1895
- Raadhusudstilling, København 1901
- Foraars Udstillingen, København 1903
- Landsudstilling, Århus 1909
- Kvindelige kunstneres retrospektive udstilling, Den frie udstillingsbygning, København 18. sept.—14. okt. 1920
Referencer
- ^ Fra billedets ledsagetekst på Commons" ... The present painting presumably depicts Schioldann's wife Frederikke."
- ^ "Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Emilie Mundt". Arkiveret fra originalen 5. august 2011. Hentet 24. november 2012.
- ^ Til Efter hjemkomsten: Portrætteret er følgende personer: maleren og grafikeren Emma Meyer, maleren Louise Ravn-Hansen, Carl Aarsleff, Marie Luplau, Carl Thomsen, Daniel Luplau, Thorvald Niss, Vilhelm Thomsen, Karen Charlotte Thomsen. – ""Efter hjemkomsten"". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 24. november 2012.
Eksterne kilder/henvisninger
- Emilie Mundt i Dansk Kvindebiografisk Leksikon af Lis Bruselius, markeret med fri anvendelse
- Udstillingskatalog for "Kvindelige kunstneres retrospektive udstilling", Den frie udstillingsbygning 18. sept.—14. okt. 1920: https://kunstbiblioteket.kb.dk/objekter/udstillingskataloger/Udst_0810.pdf
- Emilie Mundt på gravsted.dk
- Emilie Mundt på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
