Elmskov

I dagens verden er Elmskov blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, har Elmskov vakt nysgerrighed og debat blandt både eksperter og fans. Elmskov har gennem årene demonstreret sin evne til at skabe diskussion og refleksion i forskellige sammenhænge og discipliner, og er blevet et nøglepunkt i forståelsen og analysen af ​​forskellige aspekter af det moderne liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Elmskov og dens virkning i dag, med det formål at forstå dens betydning og de implikationer, det har for vores samfund.

Elmskov (på tysk Elmholz) er et omtrent 79 ha stor skovområde beliggende midtvejs mellem landsbyerne Stenderup og Isted i Lusangel i det centrale Sydslesvig. I administrativ henseende hører skoven under Siversted i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Historisk-topografisk ligger skoven tæt på grænsen mellem Ugle og Strukstrup Herred. Den lille øst for skoven beliggende bebyggelse ved samme navn hører allerde under Klapholt Kommune (Havetoft Sogn, Strukstrup Herred). I den danske tid hørte Elmskov med Vesterskov og Plantekobbel med et areal af i det hele 238 tdr land under Stenderup Skovfogderi i Flensborg Amt[1]. Som statsskov drives Elmskov nu af delstatens skovstyrelse. Skoven består overvejende af bøg, eg, rødgran og lærk. Der er fritstående bestande af dådyr og rådyr. I skovens sydlige del er der en dansk jagtsten fra 1801 med indskrift og krone[2]. Skoven er omgivet af bebyggelserne Popskov el. Popholt, Stenderupmark (Stenderupfeld), Elmskov, Lamskær (Lammerskjer), Smøl (Schmöhl) og Helligbæk. Syd og sydøst for skoven strækker sig Helligbækken, hvor ifølge folkesagnet Harald Blåtand blev døbt omkring år 960, hvorom Poppostenen minder.

Elmskov er første gang nævnt 1779. stednavnet henføres til elmetræer[2].

Noter

  1. ^ Danmarks Rigsraad: Rigsraadstidende 1858, s. 15
  2. ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 173

54°36′50.78″N 9°29′45.88″Ø / 54.6141056°N 9.4960778°Ø / 54.6141056; 9.4960778