I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Elise Konstantin-Hansen. Vi vil udforske dets oprindelse, dets relevans i nutidens samfund og dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra det historiske perspektiv til dets udvikling i dag har Elise Konstantin-Hansen været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har skabt stor interesse blandt akademikere, elskere af emnet og samfundet generelt. Gennem denne artikel vil vi søge at kaste lys over Elise Konstantin-Hansen, hvilket giver en panoramaudsigt, der giver læseren mulighed for at forstå dens betydning og indflydelse i nutiden.
Elise Konstantin-Hansen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 4. maj 1858 ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Død | 25. februar 1946 (87 år) ![]() Kolding, Danmark ![]() |
Far | Constantin Hansen ![]() |
Søskende | Karl Kristian Konstantin-Hansen, Sigurd Konstantin-Hansen, Kristiane Konstantin-Hansen, Thora Constantin-Hansen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Gaston Veuvenot Leroux, Christen Dalsgaard, Laurits Tuxen ![]() |
Medlem af | Grezkolonien ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, tekstilkunstner, tekstildesigner, selvbiograf, keramiker ![]() |
Fagområde | Malerkunst ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Elise Konstantin-Hansen, født Constantin-Hansen[1] (4. maj 1858 på Frederiksberg – 25. februar 1946 i Ågård ved Kolding) var en dansk maler og datter af maleren Constantin Hansen. Hun var søster til væveren Kristiane Konstantin-Hansen, maleren Sigurd Konstantin-Hansen og direktør Karl Kristian Konstantin-Hansen.
I hjemmet modtog Elise Hansen undervisning i maleri og tegning af faderen og 1879-80 af genremaleren Christen Dalsgaard i Sorø. Senere gik hun en tid hos Laurits Tuxen, og 1885-86 var hun elev af Gaston Veuvenot Leroux i Paris. Efter et ophold på Askov Højskole 1886-87 søgte hun 1888 ind på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder på modellinjen.
Elise Konstantin-Hansen tegnede som ganske ung broderimønstre til søsteren Kristianes og Johanne Bindesbølls forretning i Købmagergade. Som keramiker arbejdede hun i Johan Wallmanns pottemagerværksted i Utterslev sammen med Thorvald Bindesbøll samt Joakim og Niels Skovgaard og deres søster Suzette Holten og Theodor Philipsen. Som maler malede hun i begyndelsen naturalistiske motiver, og senere blev det mere stiliseret og ornamentik, inspireret af naturen og fuglelivet på Venø, hvor hun ofte opholdt sig.
Fra 1899-1916 underviste hun i tegning og kunsthistorie på Ågård Friskole/Folkehøjskole. Hun bosatte sig senere i et landsbyhus i Ågard[2].
Efter at hendes syn svækkedes i løbet af 1930'erne, måtte hun opgive at male og forfattede bl.a. erindringer.[3] Andre litterære arbejder var eksempelvis artikler i Højskolebladet om danske kunstnere.[3]
|
Sin egentlige debut fik Elise Konstantin-Hansen på den censurerede kunstudstilling, Charlottenborg Forårsudstilling, i 1882. Fra og med 1893 og indtil 1928 udstillede hun på Den Frie Udstilling, hvor hun forblev medlem indtil sin død.
Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid blev afholdt i 1895, og her deltog hun med syv malerier, primært strand- og fuglebilleder.[2]
I 1890 og 1891 udstillede hun i Kunstforeningen, København[4]
1920 deltog Elise Konstantin-Hansen i Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling, som blev afholdt i Den Frie Udstillings Bygning. Her fandtes femten katalognumre under hendes navn, heriblandt oliemalerier, en skærm i gobelin og et porcelænsarbejde.[5]