I denne artikel vil vi udforske Eleftheroupoli fra forskellige perspektiver, analysere dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans i historien. Med et kritisk og objektivt blik vil vi behandle de vigtigste aspekter relateret til Eleftheroupoli, og dykke ned i dets oprindelse, udvikling og udvikling over tid. Gennem en grundig analyse vil vi optrevle de forskellige begreber og teorier, der kredser om Eleftheroupoli, med det formål at give en samlet forståelse af dets betydning i nutidig kontekst. Derudover vil vi undersøge de implikationer og effekter, som Eleftheroupoli har haft på forskellige områder, og dermed tillade en bred og detaljeret vision af dens betydning i dag.
Eleftheroupoli Ελευθερούπολις ![]() | |
---|---|
Overblik | |
Land | ![]() |
Regional enhed | Kavala |
Kommune | Pangaio |
Demografi | |
Indbyggere | 4.303 (2021) ![]() |
Andet | |
Højde m.o.h. | 86 m |
Oversigtskort | |
Eleftheroupolis beliggenhed i Grækenland 40°55′N 24°15′Ø / 40.917°N 24.250°Ø |
Eleftheroupoli (græsk: Ελευθερούπολη, katharevousa : Ελευθερούπολις - Eleftheroupolis, indtil 1929 Πράβι - Pravi, [1] bulgarsk: Правище; tyrkisk: Pravişte) er en by og en tidligere kommune i den regionale enhed Kavala, Østmakedonien og Thrakien, Grækenland. Siden kommunalreformen i 2011 er den en del af kommunen Pangaio, som den er sæde for.[2] Kommunen har et areal på 126.974 km2.[3] Ved folketællingen i 2011 var byens befolkning på 4.360 mennesker.
Ifølge statistikken fra den bulgarske geograf Vasil Kanchov havde byen en samlet befolkning på 1.605 indbyggere i 1900, bestående af 1.330 ortodokse grækere og 275 tyrkere.[4]