Elefanter glemmer aldrig

Nu om dage er Elefanter glemmer aldrig et emne, der har fået stor relevans i det moderne samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Elefanter glemmer aldrig blevet en grundlæggende faktor i vores daglige liv. Fra politik til populærkultur har Elefanter glemmer aldrig haft en betydelig indflydelse på forskellige områder. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af ​​Elefanter glemmer aldrig i dag, såvel som dens udvikling over tid. Derudover vil vi analysere, hvordan Elefanter glemmer aldrig har formet vores opfattelser og påvirket vores beslutninger i forskellige aspekter af livet.

Elefanter glemmer aldrig (En: Elephants can remember) er en Agatha Christie-krimi fra 1972. Det var den sidste hun skrev med Hercule Poirot som detektiv. Dog blev tæppefald udgivet senere (1975), men manuskriptet hertil var udarbejdet i 1939 - 1940.[1] Ariadne Oliver har en væsentlig rolle i plottet, idet hun foretager en række interviews af vidner til en targedie, som fandt sted 12 ¨år tidligere. Den unge Celia Ravencroft ønsker at få opklaret, om hendes mor dræbte faderen, eller omvendt.[1] Det er imidlertid Poirot, der finder ud af, at der muligvis er tale om et dobbeltmord, begået af en tredje person. [2]

Udgaver på dansk

  • Carit Andersen; 1973.

Noter

  1. ^ a b Osborne (1982), s. 223
  2. ^ Osborne (1982), s. 224

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)