Eldey
Nu om dage er Eldey et emne, der har fået stor relevans i det moderne samfund. I årevis har Eldey været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvad enten det er i offentlige politikker, i den akademiske verden eller i menneskers dagligdag. Men på trods af den betydning, som Eldey har fået, er der stadig mange aspekter, der er lidt kendte, eller som genererer kontroverser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Eldey i dybden, analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling gennem årene og de mulige implikationer, det har for fremtiden.
63°44′N 22°56′V / 63.733°N 22.933°V
Eldey (islandsk: Ildø) er en lille, ubeboet ø 16 km sydvest for Reykjanes-halvøen i Island. Den er ca. 3 ha stor og hæver sig til 77 m o.h.
På de stejle klippesider yngler havfugle i store mængder, herunder verdens største sule-koloni. Eldey husede også indtil 1844 den sidste ynglekoloni af den nu uddøde gejrfugl. Den 3. juni 1844 blev det sidste ynglepar indsamlet[1][2]
Referencer
- ^ Petersen, Erik Brinch (2009) Lånte fjer. Skalk 2009, nr. 6, s. 1-8
- ^ Ellis, Richard (2004). No Turning Back: The Life and Death of Animal Species. New York: Harper Perennial. s. 160. ISBN 0-06-055804-0.