Ejnar Nielsen
I dag er Ejnar Nielsen et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Ejnar Nielsen blevet et grundlæggende aspekt i folks daglige liv. Fra mode til politik har Ejnar Nielsen infiltreret alle aspekter af det moderne samfund. Med så mange forskellige meninger og perspektiver er det vigtigt at dykke dybere ned i emnet Ejnar Nielsen for at forstå dets indvirkning og relevans i den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Ejnar Nielsen og analysere dens indflydelse på nutidens samfund.
Der er flere personer med dette navn, se Ejnar Nielsen (flertydig).
| Ejnar Nielsen | |
|---|---|
| Født | 9. juli 1872  København, Danmark |
| Død | 21. juli 1956 (84 år) Gentofte, Danmark |
| Gravsted | Bispebjerg Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1889-1893), Zahrtmanns malerskole (1895-1896) |
| Elev af | Holger Grønvold, Adolph Kittendorff, Frederik Vermehren |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1920-1930) |
| Elever | Povl Christensen, Preben Knuth, Søren Hjorth Nielsen, Viggo Guttorm-Pedersen, Thorvald Hagedorn-Olsen med flere |
| Kendte værker | Den syge pige |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1908), Thorvaldsen Medaillen (1913) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Einar (Ejnar) August Nielsen (9. juli 1872 i København – 21. juli 1956 i Hellerup) var en dansk maler. Ejnar Nielsen blev uddannet som malersvend i 1892 på Københavns Tekniske Skole hos Holger Grønvold, på Kunstakademiet i København hos Adolph Kittendorff, Frederik Vermehren 1889-93 og på Zahrtmanns malerskole 1895-96.
Ejnar Nielsens besøg i Gjern i 1894 fik afgørende betydning for hans kunst. Under gentagne ophold i byen gjorde Nielsen gjernborgernes liv til en del af hans motivkreds. Nielsen var yderst selvkritisk og destruerede flere af sine billeder, bl.a. en fremstilling af Ijob[1] (1914).
Den udendørs mosaikudsmykning i hvælvet under Den ny Scene, Stærekassen, fra (1932-38) indeholder motiver af berømte danske mænd og folk, der arbejder, mens de lytter til radioen, bygningen husede oprindelig Statsradiofonien. Udsmykningen forårsagede efter indvielsen en heftig polemik i pressen.
Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.
Hæder
- Akademiets stipendium 1899, 1903, 1908-09
- bronzemedalje, Exposition Universelle (1900)
- Den Raben-Levetzauske Fond, 1901
- De Bielkeske Legater 1902
- Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, 1902
- Eckersberg Medaillen, 1908
- Thorvaldsen Medaillen, 1913
- Eibeschütz' Præmie, 1914
- Det anckerske Legat, 1916
- Alfred Benzons Fond, 1930
- Frans Schwartz, 1930-38
Eksterne henvisninger
Reference
- ^ "Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon". Arkiveret fra originalen 11. marts 2010. Hentet 6. december 2011.