I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Edvard Lehmann (religionshistoriker), udforske dens oprindelse, dens indvirkning på nutidens samfund og dens relevans gennem historien. Fra dens begyndelse til i dag har Edvard Lehmann (religionshistoriker) øvet en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af livet, fra kultur til teknologi. Vi vil analysere dens udvikling over tid, såvel som de udfordringer og kontroverser, den har stået over for gennem sin karriere. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi behandle forskellige perspektiver på Edvard Lehmann (religionshistoriker), hvilket giver et samlet overblik over dets betydning i den moderne verden. Denne artikel søger at tilbyde et komplet og berigende blik på Edvard Lehmann (religionshistoriker) med det formål at uddybe dets forståelse og dets implikationer for nutiden og fremtiden.
Edvard Lehmann | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 19. august 1862 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 23. marts 1930 (67 år) ![]() |
Far | Heinrich Lehmann ![]() |
Søskende | Carl Lehmann ![]() |
Barn | Jørgen Lehmann ![]() |
Familie | Alfred Lehmann (fætter) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund, Svensk uppslagsboks redaktionskommitté, Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg ![]() |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, religionshistoriker, religionsforsker, forfatter ![]() |
Fagområde | Religionsvidenskab, religionshistorie ![]() |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Københavns Universitet, Lunds Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1913), æresdoktor ved Leiden Universitet (1910) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johannes Edvard Lehmann (19. august 1862 i København – 23. marts 1930 smst) var en dansk religionshistoriker, som opnåede to doktorgrader, dr.theol. et phil.
Lehmann blev ansat i den første religionshistoriske lærestol (docentur) på et dansk universitet (Københavns Universitet) i efterårssemesteret 1900, hvor studerende for første gang kunne studere religionshistorie. Lehmann blev dermed den konstituerende skikkelse i skabelsen af faget religionshistorie ved Københavns Universitet og var en utrættelig formidler af kulturhistoriske, religionshistoriske og teologiske emner, hvilket tydeliggøres i Lehmanns mange publikationer, internationalt såvel som nationalt.
Netop omkring år 1900 blev der oprettet lærestole i religionshistorie ved en række universiteter i Europa og USA, og Lehmann grundlagde da også religionshistorien i Berlin og i Lund. Lehmanns religionshistoriske forfatterskab og virke som redaktør af håndbøger var på mange måder typisk for fagets encyklopædiske opbygningsfase, som han bidrog til på internationalt plan.
I 1910 blev Lehmann kaldet til et professorat i religionshistorie ved Kejser Wilhelm Universitetet i Berlin. Familien flyttede med, men undslap imidlertid 1. verdenskrig, da Lehmann i 1913 fik et nyt professorat i religionshistorie, denne gang ved Lunds Universitet.
Lehmann var en af de første praksisorienterede religionshistorikere. Teologisk tilhørte han liberalteologien, hvilket kom til udtryk i hans opfattelse af Det gamle Testamente og forståelsen af de oprindelige folk.
Han var Ridder af Dannebrog.