Dværgcitron
I dagens verden er Dværgcitron blevet et tilbagevendende og meget vigtigt diskussionsemne på forskellige områder. Dens relevans har overskredet grænser og har fanget opmærksomheden hos både eksperter, akademikere og almindelige mennesker. Indflydelsen af Dværgcitron er mærkbar i samfundet, økonomien, politik og kultur, hvilket genererer en betydelig indflydelse på den måde, mennesker interagerer og fungerer i deres miljø. Denne artikel søger at analysere i dybden fænomenet Dværgcitron, udforske dets mange dimensioner og tilbyde et omfattende perspektiv, der giver os mulighed for at forstå dets omfang og dets implikationer for nutiden og fremtiden.
| Dværgcitron | |
|---|---|
 Dværgcitron (Poncirus trifoliata) Foto: A. Barra. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Sapindales (Sæbetræ-ordenen) |
| Familie | Rutaceae (Rude-familien) |
| Slægt | Poncirus (Dværgcitron-slægten) |
| Art | P. trifoliata [1] |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Dværgcitron (Poncirus trifoliata), også kaldet Bitterorange, er en løvfældende busk eller et lille træ med en stivgrenet, rund krone. Grenene er tornede, men hårdførheden, de duftende blomster og de gule frugter gør, at den bliver dyrket på beskyttede steder i haver og parker. Blomsterne har en kraftig og sød duft. Frugterne er meget sure og indeholder desuden en bittert smagende ponciridin, som gør dem uspiselige. Frugtskallen dufter kraftigt af citrusolie.
Beskrivelse
Dværgcitron er en løvfældende busk eller et lille træ med en stivgrenet, rund krone. Barken er først glat og lysegrøn. Senere bliver den mørkegrøn, og gamle grene og stammer får efterhånden en bark, som er stribet i gråt og grønt. Grenene er fra begyndelsen og vedvarende kraftigt tornede. Knopperne er spredtstillede, runde til kegleformede og brune.
Bladene har vingede stilke, og de er trekoblede med ét stort midterblad og to små sideblade. Alle småbladene er ovale med hel eller svagt tandet rand. Oversiden er læderagtig og blankt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomstringen foregår i maj, hvor man finder blomsterne enkeltvis eller parvis i bladhjørnerne. Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige med stilkede, hvide kronblade. Frugterne er runde og gule med en lodden skal. De indeholder op til 40, store frø og forholdsvist lidt frugtkød.[2][3]
Rodsystemet består af et forholdsvist korte og overfladiske hovedrødder med et filtagtigt net af siderødder[4].
Højde x bredde og årlig tilvækst: 4,00 x 4,00 m (20 x 20 cm/år).
Hjemsted
Dværgcitron vokser naturligt i det meste af Kina, Japan og Korea, hvor den vokser i skove og krat i højder, hvor der er køligt. I Danmark har den uden skader overlevet minus 15°C og den vokser flere steder i private haver, parker og på kirkegårde, blandt andet på Assistens Kirkegård i København.
Anvendelse
Frugten er meget bitter og har kun lidt frugtkød. Men citrus trifoliata anvendes ofte i citrusplantager som grundstamme for andre citrusarter. Desuden er den blevet krydset med en række andre citrusarter for at opnå citrustræer, der tåler hård frost, og samtidig leverer en spiselig frugt. Typiske krydsninger er citrumelo (Poncirus trifoliata x Citrus paradisi) med grapefrugttræet som den anden part og citrange (Poncirus trifoliata x Citrus sinensis) med appelsintræet.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
- ^ Her følges taxonomien hos GRIN: Poncirus
- ^ "invasive.org: Trifoliate orange". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012. Hentet 12. april 2012.
- ^ "zipcodezoo.com: Poncirus trifoliata". Arkiveret fra originalen 10. juli 2010. Hentet 12. april 2012.
- ^ "bugsforbugs.com.au: Poncirus trifoliata. Rootstock fact sheet" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. august 2007. Hentet 29. august 2007.