Dværg-birk
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Dværg-birk og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, har Dværg-birk fanget opmærksomhed fra både akademikere, videnskabsmænd og entusiaster. Vi vil lære om dens udvikling over tid, såvel som dens indflydelse på kultur, politik og økonomi. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage de mange facetter af Dværg-birk og dens betydning i nutidig kontekst. Denne artikel søger at give et omfattende overblik over Dværg-birk, der behandler dets mest relevante aspekter og tilbyder et tværfagligt perspektiv, der gør det muligt for læseren at værdsætte dets sande omfang.
| Dværgbirk | |
|---|---|
 Dværgbirk med efterårsfarve. | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
| Familie | Betulaceae (Birke-familien) |
| Slægt | Betula (Birk) |
| Art | B. nana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Betula nana | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform. Dværg-Birk kendes ikke fra Danmark[2][3].
Beskrivelse
Barken er først lysegrøn og dunet. Senere bliver den brun, og til sidst er den sortgrå og let afskallende. Knopperne er spredte, ægformede og dunhårede. Bladene er små, næsten cirkelrunde med grove, afrundede takker langs randen. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er lysegrøn med fremtrædende, netagtige nerver[4][5][6].
Høstfarven afhænger af voksestedet: jo mere magert, jo mere rød. Selv modne hunrakler er oprette og tydeligt stilkede. De vingede nødder er bredt ægformede med en kort og smal vinge.
Rodnettet er højtliggende og vidt udbredt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (10 x 10 cm/år).
Udbredelse
Dværgbirk hører til på fjeldheder og i moser fortrinsvis i polaregne. Den var en af de første, træagtige plantearter, der rykkede ind i Skandinavien efter istiden. Dværgbirk er i dag udbredt cirkumpolart.
Habitat
Den findes altid i lyse dværgbusk-samfund på mosebund, af og til dog også som bund under skovfyr.
Naboplanter er f.eks. blåbær, ene, arktisk alperose, hedelyng, hedemelbærris og mosepost.
Referencer
- ^ "Betula nana (Arctic dwarf birch)". IUCN Redlist. 13. februar 2022.
- ^ https://www.gbif.org/species/5332004
- ^ Dun-Birk (Betula pubescens) - Naturbasen
- ^ Mossberg, B. and Stenberg, L. (2020) Nordens flora. Gyldendal.
- ^ Petersen, F.R. (2011) Wild Flowers Of Greenland - Grønlands Vilde Planter. Gyldenlund Naturforlag.
- ^ Böcher, T.W., Holmen, K. and Jakobson, K. (1978) Grønlands Flora. 3. Haase. doi:10.14430/arctic3887.
Eksterne henvisninger
- Fotografier fra Grønland, med flere links Arkiveret 24. oktober 2007 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |