Dunet steffensurt
I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Dunet steffensurt på nutidens samfund. Dunet steffensurt er et emne af stor relevans i dag, da det har stor indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi undersøge betydningen af Dunet steffensurt i hverdagen, samt dens indflydelse på områder som økonomi, politik, kultur og samfundet generelt. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger om Dunet steffensurt, for at søge en mere fuldstændig forståelse af dens betydning og konsekvenser. Ved slutningen af denne artikel håber vi at have givet et dybere og mere komplet indblik i Dunet steffensurt og dets relevans i nutidens verden.
| Dunet steffensurt | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eucaryota |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Myrtales (Myrte-ordenen) |
| Familie | Onagraceae (Natlys-familien) |
| Slægt | Circaea (Steffensurt) |
| Art | C. lutetiana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Circaea lutetiana L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Dunet steffensurt (Circaea lutetiana) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i frodige løvskove på muldbund. De to-tallige blomster, der sidder i en endestillet klase, har op til 4 millimeter lange rosa eller hvide kronblade.
Beskrivelse
Dunet steffensurt er en flerårig urt med en opret vækst. Stængler og bladstilke er fint hårede. Bladene er ægformede med tandet rand. Oversiden er mat græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.
Blomstringen sker i juli. Blomsterne sidder samlet i små, endestillede klaser. Hver blomst er regelmæssig med kirtelhårede bægerblade og hvide kronblade og to støvdragere. Ved bunden af griflen findes en nektarkirtel. Frugten er en kroghåret, 2-rummet kapsel med to frø, som spirer godt under de rette betingelser.
Planten har krybende jordstængler og danner mange udløbere.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,05 m (25 x 5 cm/år), heri dog ikke medregnet skud fra underjordiske udløbere.
Voksested
Planten hører hjemme i frodige løvskove på muldbund. Den er udbredt i både Europa og Nordamerika. I Danmark er den almindelig på Øerne og i Østjylland. I resten af landet findes den hist og her.
I Moesgårdskovene findes den sammen med bl. alm. bingelurt, hvid anemone, krybende læbeløs, skovfladbælg, skovgaltetand, skovmærke, skovstar og sort druemunke.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.