Dreng

I dagens verden er Dreng et emne, der har fået stor relevans og har skabt intens debat på forskellige områder. Siden dets fremkomst har Dreng fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed, genereret modstridende meninger og fremkaldt dybe refleksioner over dets indvirkning på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Dreng og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets konsekvenser vil vi dykke ned i en dybdegående analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå dette fænomen og dets implikationer for fremtiden.

For alternative betydninger, se Dreng (film). (Se også artikler, som begynder med Dreng (film))

Ordet dreng bruges i dag oftest om et barn af hankøn.

Betegnelsen bruges også om et ungt menneske af hankøn; enten

  • en karl, som er så ung, at han ikke er myndig.
  • en skibsdreng, tidligere den laveste stillingsbetegnelse på et skib.
  • i afslappet talesprog, f.eks. inden for idræt: en voksen mand.

I vikingetiden var en dreng et menneske af hankøn, som var myndig (over 12 år) og ugift.

Dreng kan også være en lærling, en læredreng; en der er i færd med at lære et håndværk. I uegentlig betydning, bænkdreng, dovendreng, samt bænkhage.

Synonymer og dialekt

På bornholmsk hedder en dreng enj hôrra, hôrrinj, flera hôrra, hôrrana. Ordet er oprindelig en dialektudtale af hyrde. Ordet knejt eller knajt er med tiden blevet udbredt over det meste af landet, svarende til ordet knægt, som det er en jysk udtale af.

Billeder

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til: