I dag er Der stode tre Skalke og tænkte et Raad et emne, der har fået relevans på forskellige områder af dagligdagen. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Der stode tre Skalke og tænkte et Raad blevet et centralt diskussions- og interessepunkt for mange. Både akademisk og personligt har Der stode tre Skalke og tænkte et Raad vakt nysgerrighed og debat om dens implikationer og konsekvenser. Uanset om det er i den sociale, politiske, økonomiske eller videnskabelige kontekst, har Der stode tre Skalke og tænkte et Raad genereret endeløse refleksioner og forskning, der søger at optrevle dens kompleksitet og konsekvenser for nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante dimensioner af Der stode tre Skalke og tænkte et Raad og dens indvirkning på vores miljø.
Dansk skæmtevise, der beskriver, hvordan det lykkes tre skalke (gavtyve; egl. tjenere) at udføre en plan for at bedrive seksuelt samkvem med møllerens datter[note 1], samt de afledte kortsigtede følger heraf. Også kendt under navnet Katten i sækken.
Én gemmer sig i en sæk, der afleveres hos mølleren under foregivende af, at den indeholder korn[note 2], der skal males til mel (formodentlig næste dag) idet der insisteres på, at den skal beskyttes mod skadedyr og derfor, for en sikkerheds skyld, opbevares i møllerens datters soveværelse (natten over).
Handlingens grundform er, med varierende slutning, kendt fra folkeviser fra andre europæiske lande, fx den tyske: "Es wohnt ein Müller an jenem Teich" ("der bor en møller ved hin (mølle-) dam")[1][2].
Omkvædet i den danske version i Højskolesangbogen[3] er krydret med til lejligheden opfundne sære og mystiske ord[note 3], dels for at rime, dels som virkemiddel til at trække spændingen ud. Et af disse ord har givet navn til folkedans-, -sang- og -musikforeningen Tingluti.