I denne artikel skal vi analysere og diskutere i detaljer emnet Den franske forfatning af 4. oktober 1958, et emne, der har fanget opmærksomhed hos folk fra forskellige felter, og som har skabt stor interesse for samfundet generelt. Den franske forfatning af 4. oktober 1958 er et emne, der har udløst debatter og modstridende meninger på grund af dets relevans og indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige perspektiver og tilgange relateret til Den franske forfatning af 4. oktober 1958, såvel som deres implikationer og mulige konsekvenser i fremtiden. Denne analyse søger at fremme en dybere og mere fuldstændig forståelse af emnet med det formål at fremme en konstruktiv og berigende dialog.
Den franske forfatning af 4. oktober 1958 er på nuværende tidspunkt Frankrigs forfatning. Den består af 16 kapitler, der er underinddelt i et antal artikler, der definerer Frankrig som nation, landets ledelse og dets forhold til omverdenen.
Konstitutionen er som navnet siger trådt i kraft 4. oktober 1958. Den er siden blevet modificeret 24 gange, senest ved lov nr 2008-724 af 23 juli 2008.
Det franske folk erklærer højtideligt sin tilslutning til menneskerettighederne og princippet om national suverænitet, som de er defineret i henhold til deklarationen af 1789, bekræftet ved konstitutionen af 1946 og ved Charte de l’environnement i 2004.
Som en konsekvens af disse principper og af folkets frie ret til selvbestemmelse, tilbyder republikken at oversøiske territorier, der udtrykker vilje til, at efterleve disse normer baseret på et fælles ideal om om frihed, lighed og broderskab i lyset af deres demokratiske udvikling, kan tilslutte sig republikken.
Frankrig er en udelelig, sekulær, demokratisk og social republik. Den garanterer alle sine borgere lighed for loven, uanset oprindelse, race eller religion. Den respekterer alle trosretninger. Organisationen af republikken er decentral. Loven garanterer lige adgang for mænd og kvinder til at stille op til valg og til at varetage professionelle og samfundsmæssige embeder.
Herunder følger en oversigt over de vigtigste stikord til kapitlerne og enkelte udvalgte artikler
Omhandler suveræniteten
Omhandler republikkens præsident
Omhandler regeringen
Omhandler parlementet
Omhandler relationerne mellem parlementet og regeringen
Omhandler internationale aftaler og traktater
Omhandler konstitutionsrådet
Omhandler det retslige ansvar
Artikel 64 Republikkens præsident er garant for uafhængigheden og retslige ansvar Han bliver assisteret af Det overordnede råd af magistrater
Une loi organique porte statut des magistrats. Les magistrats du siège sont inamovibles.
Omhandler højesteret
Omhandler regeringens medlemmers retslige ansvar
Omhandler Rådet for økonomi, social og miljø
Omhandler forsvaret af rettigheder
Omhandler de territoriale kollektiver
Omhandler de midlertidige foranstaltninger i relation til Ny Kaledonien
Omhandler omhandler frankofonien og samarbejder i den forbindelse
Omhandler den europæiske union
Omhandler revision af konstitutionen