Den danske Spiseguide
I dagens verden har Den danske Spiseguide fået stor relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, det sociale, kulturelle eller teknologiske område, er Den danske Spiseguide blevet et emne af interesse for mange mennesker. Dens indvirkning har været så betydelig, at den har genereret adskillige debatter og modstridende meninger i samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Den danske Spiseguide og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at bedre forstå betydningen og konsekvenserne af Den danske Spiseguide i den moderne verden.
| Den danske Spiseguide | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Spiseguide |
| Hovedsæde | Haslev, Danmark |
| Grundlagt | 1978 |
| Ejer(e) | Bent Ole Christensen |
| Format | Bog og app |
| Sprog | Dansk |
| Andet | |
| CVR-nr. | 14531580  |
| Websted | dendanskespiseguide.dk |
Den danske Spiseguide er en dansk guide med anmeldelser og anbefalinger af omkring 300 restauranter i Danmark. Den blev første gang udgivet i 1978 af Bent Ole Christensen. Guiden udkommer årligt som bog og app.
Historie
Bent Ole Christensen kørte rundt i Danmark for at spise på restauranter, men manglede et sted hvor han kunne finde og dele tips til gode steder. Derfor kontaktede han den franske Michelinguiden, om de ikke ville udkomme med danske restauranter. Franskmændene afviste dog, da de ikke mente at det gastronomiske niveau i Danmark, berettigede til at komme i guiden. Derfor kontaktede han japanske Toyo Tire & Rubber Company, en konkurrerende dækproducent til Michelin, og de var med på at skabe Toyo-guiden. Den første guide udkom i 1978, og havde under 100 danske restauranter med, der var bedømt fuldstændig på samme måde som i Michelinguiden.[1] Igennem årene har guiden ændret navn nogle gange på grund af nye navnesponsorer som Eurocard, Hjulcenteret og senest Gudme Raaschou Bank.[2]
Udover at udgive guiden, har Den danske Spiseguide siden 1992 hvert år uddelt priserne som "årets bedste" i kategorier som mad og vin, dessert, tjenere, chefkokke og helhedsoplevelser.[3]
Referencer
- ^ Haar, Stephen (21. oktober 2015). "Mød madanmeldelsens danske godfather, der har spist på 7.500 restauranter". Politiken. Arkiveret fra originalen 24. februar 2017. Hentet 23. februar 2017.
- ^ Christensen, Bent (4. oktober 2016). "Vejen fra 1 til 40 tyvende udgivelse". Den danske Spiseguide. Arkiveret fra originalen 24. februar 2017. Hentet 23. februar 2017.
- ^ Camara, Janus (26. oktober 2015). "Den danske Spiseguide: Se vinderne af de 14 hæderspriser". Politiken. Arkiveret fra originalen 24. februar 2017. Hentet 23. februar 2017.
Eksterne henvisninger
- Den danske Spiseguides officielle websted Arkiveret 31. oktober 2020 hos Wayback Machine