I denne artikel vil vi tage fat på emnet Den Islamiske Samarbejdsorganisation, som har fået stor relevans på forskellige områder i de senere år. Den Islamiske Samarbejdsorganisation har vakt stor interesse og debat både i samfundet og i den akademiske verden, og dets gennemslagskraft er blevet tydeligt på forskellige områder, lige fra politik til teknologi. Gennem dette forfatterskab vil vi analysere de forskellige dimensioner af Den Islamiske Samarbejdsorganisation, udforske dets oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens verden. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give en dybere forståelse af Den Islamiske Samarbejdsorganisation og dets rolle i det moderne samfund, såvel som dets potentielle implikationer for fremtiden.
Den Islamiske Samarbejdsorganisation (engelsk: Organisation of Islamic Cooperation, tidligere Organisation of the Islamic Conference, begge forkortet OIC, hvilken forkortelse også sommetider anvendes i danske medier[1][2]) er en mellemstatslig organisation med 57 medlemslande, hvis formål er at styrke den islamiske verden gennem et formaliseret samarbejde.[3]
Organisationen består i 2023 af 57 lande fra Mellemøsten, Nordafrika, Vestafrika, Centralasien, Sydøstasien og Sydasien (det indiske subkontinent). Derudover har fem lande observatørstatus, nemlig Bosnien-Hercegovina, Den Centralafrikanske Republik, Thailand, Rusland og Nordcypern, ligesom forskellige andre mellemstatslige organisationer og grupper deltager i organisationens møder med observatørstatus.[4] Islam er ikke nødvendigvis den mest udbredte religion i hver af organisationens medlemslande.[5] Ifølge worlddata.info udgjorde muslimer mindre end 50 % af indbyggerne i 10 af OIC's medlemslande i 2023.[6]
OIC har hovedkvarter i Jeddah i Saudi-Arabien. Organisationen ledes af en generalsekretær, der vælges af alle medlemslande en gang hvert fjerde år. Organisationens øverste besluttende myndighed er et møde for alle medlemslandenes statsoverhoveder hvert tredje år.[3] OIC's officielle sprog er arabisk, engelsk og fransk, og den har permanente delegationer tilknyttet FN og EU. Tilsammen har medlemslandene en befolkning på omkring 1,8 mia. mennesker. Det gør OIC til den næststørste mellemstatslige organisation i verden efter Forenede Nationer.[7]
Organisationen blev til på et initiativ af den saudiske kong Faisal i 1969.[3] OIC's første møde, hvor 24 lande deltog, fandt sted i Rabat i Marokko den 25. september 1969 som en reaktion på angrebet på Al-Aqsa Moskéen i Jerusalem den 21. august 1969.[7]
Siden 1990'erne har der været betydelige spændinger mellem organisationens medlemslande.[3]
I 2005 fordømte OIC på et ekstraordinært møde offentliggørelsen af de danske Muhammed-tegninger,[3] men tog samtidig afstand fra voldelige demonstrationer imod tegningerne.[1] I 2023 fordømte OIC afbrændingen af koraner i Sverige og Danmark.[2]
OIC’s primære mål i henhold til organisationens egen udlægning er at: