Den Hemmelige Socialdemokrat

I denne artikel vil vi udforske og analysere Den Hemmelige Socialdemokrat i dybden. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi dykke ned i dens historie, udvikling og relevans i forskellige sammenhænge. Vi vil behandle dets vigtigste aspekter og diskutere dets indflydelse på forskellige områder og tilbyde en omfattende og komplet vision for at forstå dens sande betydning. Den Hemmelige Socialdemokrat er et spændende emne af stor interesse, så vi vil dedikere os til at optrevle dets mysterier og give nye perspektiver, der beriger vores viden om dette fascinerende emne. Gør dig klar til en spændende rejse gennem Den Hemmelige Socialdemokrat!

Den Hemmelige Socialdemokrat
ForfatterPseudonym
LandDanmark
SprogDansk
Genre(r)Faktion
ForlagPeople'sPress
Udgivelsesdato10. februar 2014
Sider271

Den Hemmelige Socialdemokrat er en bog udgivet i februar 2014, og også betegnelsen for den anonyme (pseudonyme) forfatter bag bogen. Bogen påstår at skildre "frit og uhæmmet" forfatterens "egne erfaringer og oplevelser" som insider i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Baggrund

Den Hemmelige Socialdemokrat var inspireret af klummer som politikeren Erling Olsen udgav i Ekstra Bladet under pseudonymet dr. Mefisto, mens Anker Jørgensen var statsminister. I disse klummer berettede Olsen om interne sager hos Socialdemokraterne. Olsen blev afsløret, men Anker Jørgensen undlod at fyre Olsen som boligminister.[1] Bogens titel er en parallel til bogen Den hemmelige fodboldspiller, der et år før var udkommet på dansk.[2] Forlaget People'sPress udgav Den Hemmelige Socialdemokrat den 10. februar 2014. Bogens forside viser benene på en person i Folketingets paternoster. Benene tilhører Venstre-manden Karsten Lauritzen og fotoet af ham var brugt uden hans accept.[3]

Der har tidligere været skrevet en kontroversiel bog af en ukendt forfatter med udgangspunkt i Helle Thorning-Schmidt: Lindhardt og Ringhof udgav romanen Det godes pris med pseudonymet Christian Tornbakke. Dette pseudonym blev senere afsløret til at dække over forfatteren Jens Christian Grøndahl.[4] Andre, der pseudonymt har rapporteret med insiderviden i politiske partier, var den socialdemokratiske "Altmann", der senere viste sig at være Lasse Budtz, og "Fluen" der i 1998 gav en levende beskrivelse af en julefrokost hos Det Konservative Folkeparti.[5] I 2011 udgav Anne Sofie Allarp den politiske thriller Falske stemmer, der i følge rygter var en nøgleroman.[6] Hun havde over en årrække arbejdet som international sekretær for Socialdemokraterne.[7]

Indhold

Hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers, det sorte tårn, hvor regeringsforhandlingerne foregik i 2011, og som er skildret i bogens første kapitel.

Den Hemmelige Socialdemokrat skildrer Socialdemokraterne fra 2005 og frem, fra Mogens Lykketofts valgnederlag ved Folketingsvalget 2005, over Socialdemokraternes formandsvalg og S-SF-alliancen til regeringsdannelsen på Crowne Plaza efter Folketingsvalget 2011.[8] Beskrivelsen bevæger sig i grænselandet mellem faglitteratur, fiktion, satire og overdrivelse. Berlingske betegnede den som faktion.[9]

Blandt påstandene i bogen er at Henrik Sass Larsen efter Folketingsvalget 2007 havde planer om at danne en alliance med SF og Dansk Folkeparti.[8] Det skildres også udokumenteret at Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon lod Henrik Sass Larsen forhandle regeringsaftalen efter Folketingsvalget 2011 på plads. Det selv om de var overbeviste om, at Sass Larsen ikke ville indgå i regeringen på baggrund af vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om Sass Larsens rockerkontakt. Ydermere giver bogen indtryk af at Sass Larsens PET-rapport var hævn fra PET-chef Jakob Scharfs side, da Scharf – ifølge bogen – var blevet udmanøvreret, mens de begge var medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.[10]

Blandt bogens kulørte indslag er øgenavnene: Thor Möger Pedersen og Sass Larsen skulle således have omtalt Thorning-Schmidt som "Barbie-Helle" i 2009. Omvendt skulle Möger Pedersen gå under øgenavnene Albuedværgen, Møver og minikonfirmanden.[8]

Dele af bogen blev gjort gratis tilgængelig på riidr.[11]

Modtagelse

Bogen fik betydelig omtale i medierne ved udgivelsen. Den megen omtale betød at forlaget kunne melde om en stor efterspørgsel efter bogen,[4] og den solgte cirka 30.000 eksemplarer.[12]

I deres anmeldelse kaldte Information bogen for en skæmtefortælling, frem for en skandalehistorie, og anmelderen David Rehling mente at bogens muntre og oplysende hensigt frem for at være "gemen og under bæltestedet" i det store og hele var efterlevet.[10]

I sin anmeldelse af bogen i Politiken var Rune Lykkeberg yderst kritisk overfor bogen, gav den blot en ud af seks stjerner og konkluderede "At læse 'Den hemmelige socialdemokrat' er som at se 15 timers Tirsdagsanalysen med Mogensen og Kristiansen og bagefter læse fire udgaver af Familie Journalen."[13]

Reaktionen hos Socialdemokraterne var ikke positiv. Gruppeformanden Henrik Dam Kristensen udtalte, at forfatteren havde handlet ukollegialt,[10] mens Pernille Rosenkrantz-Theil kaldte den "usmagelig" i måden som en afdød socialdemokrat blev skildret på [10] og betegnede den som "bagvaskelse og løgn i ubegribelige mængder".[14] Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, kaldte den anonyme forfatter for en tøsedreng og Ole Hækkerup kaldte den "løgn fra ende til anden"[15] Bjarne Corydon udtalte at han betragtede bogen som "ren skønlitteratur" og at de historier i bogen der havde tiltrukket sig opmærksomhed og involverede ham var "simpelthen løgn".[16]

To konkurrerende forlag, Klim og Zetland, kritiserede forlaget People'sPress for den delvise brug af fiktion, der gjorde bogen utroværdig og ikke klart for læseren hvad der var baseret på kilder og hvad der var løsere dokumenteret.[17] Berlingskes leder karakteriserede People'sPress' hensigt som "spekulation i småperfide anekdoter" og argumenterede mod stilvalget, hvor man ikke vidste hvad der var løgn og sandhed.[9] Anmeldelsen i avisen var i samme linje og konkluderede at "bogens grundskavank er anonymiteten, som gør det umuligt at skille sandt fra falsk." Anmelderen gav bogen blot 3 ud af 6 stjerner.[18]

Jyllands-Posten fandt en detalje i bogen faktuelt forkert. I afsnittet beskriver forfatteren hvordan han mødte den tidligere chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen og den daværende LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger til festen i Folkets Hus i København efter Socialdemokraternes formandsvalg i 2005. Jørgensen afviste at have været med til festen.[19] Flere andre politikere afviste andre elementer i bogen.[20]

Forfatteren

At forfatteren var ukendt fik straks gætterierne i gang, med medierne i færd med, hvad der blev betegnet, som en personjagt.[21]

I forordet skrev People'sPress' forlægger Jakob Kvist at der var tale om en MF'er, som "findes i den grad, og navnet er forlaget bekendt".[2] Allerede på dagen for udgivelsen havde bookmakeren Betsafe sat odds på mange politikere, hvor udbetalingen var baseret på om forfatteren blev kendt. Rasmus Prehn, Benny Engelbrecht, Mette Gjerskov, Poul Andersen og Karen Klint var politikerne med de laveste odds.[22] En hel række af Socialdemokrater afviste tidligt at stå bag bogen.[23]

Mogens Jensen: David Rehlings og Christopher Arzrounis gæt på forfatteren.

David Rehling mente at forfatteren var en mand da "bogens værdidomme forekommer at være en mands".[10] Rehling mente videre at der var tale om Mogens Jensen og byggede det på, at der var tale om en person som ikke var med i den egentlige inderkreds, "i besiddelse af en robust humor" og "godmodigt-ironisk omtaler Mogens Jensen hyppigt og mere udførligt, end hans betydning i partiet berettiger".[10] I 2012 var Jensen blevet "degraderet opad" til næstformand, men var en uge før bogens udgivelse uventet ophøjet til handels- og udviklingsminister. Jensen er dog blandt dem som har afvist at stå bag bogen.[24] Da Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni også pegede på Jensen,[25][26] så kom Jensen for anden gang med en afvisning.[27]

Henrik Sass Larsen: en af Klaus Kjøllers bud på forfatteren.

Ud fra et tv-interview med den lavt oddssatte Rasmus Prehn mente Jesper Bergstrøm, en konsulent i kropssprog, sig i stand til at kunne pege på Prehn.[28] Denne udpegning afviste sprogvidenskabsmanden Klaus Kjøller, der mente at kun Bjarne Corydon og Henrik Sass Larsen havde "intellektuel kapacitet, frækhed, mod og kynisme nok til at være ophavsmand" og konkluderede "Da bogen hiver tæppet væk under Corydon og Thorning, er det indlysende, at kilden til »Den hemmelige socialdemokrat« er Sass."[29] Kjøller havde dog tidligere peget på Prehn.[30] I april 2014 udgav Kjøller på eget forlag e-bogen Hvem skrev "Den hemmelige socialdemokrat"?[31]

Fyens Stiftstidendes politiske redaktør Elisabet Svane mente på den anden side, at der kunne være tale om en kvinde på baggrund af beskrivelser af sko og slips.[32] Anderledes argumenterede Kjøller for at der var tale om "typisk mandesprog".[33]

Den forhenværende justitsminister Morten Bødskov gav i en meddelelse på Twitter på udgivelsesdagen udtryk for at vide, hvem der var tale om.[34] Benny Engelbrecht udtalte da også at der ikke kunne være meget tvivl om hvem det var.[35] Begge opfordrede forfatteren til at stå frem.

Flere kommentatorer har ment at forfatteren ikke er en politiker. Ritt Bjerregaard gættede således på at journalisten Michael Jeppesen var hovedforfatteren støttet af kilder hos Socialdemokraterne.[36] Kjøller vurderede også at der kunne være tale om en mandlig ghostwriter f.eks. Henrik Qvortrup eller Bent Falbert.[30] Litteraturkritikeren Thomas Bredsdorff var endnu mere kategorisk og fandt at bogen "umuligt" kunne være skrevet af et folketingsmedlem, men i stedet var skrevet af en person "der kan sin new journalism", en mand med et sprogligt talent og en usædvanlig beherskelse af journalistisk featuresprog. Bredsdorff gættede på Michael Jeppesen, Jan Kjærgaard og Jakob Kvist.[37]

Ved udgangen af 2019 var forfatteren stadig ukendt for offentligheden.

Referencer

  1. ^ Første kapitel i bogen
  2. ^ a b Forordet i bogen af Jakob Kvist.
  3. ^ Søren Mortensen (22. april 2014). "Personen på forsiden af 'Den hemmelige socialdemokrat' afsløret: - Ja, det er mig". BT. Arkiveret fra originalen 25. september 2020. Hentet 23. april 2014.
  4. ^ a b Ingelise Skrydstrup (11. februar 2014). "Insider-bog om Socialdemokratiet er revet væk". BT. Arkiveret fra originalen 23. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  5. ^ Mathias Bohn (11. februar 2014). "Overblik: Den hemmelige socialdemokrat er ikke den første "whistleblower"". DR. Arkiveret fra originalen 6. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  6. ^ Bo Tao Michaëlis (16. august 2011). "Politisk insiderroman drukner i monotoni". Politiken. Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.
  7. ^ "Se de fem slutspurtere til Debutantprisen". DR. Arkiveret fra originalen 6. marts 2014. Hentet 18. februar 2014.
  8. ^ a b c Søren Mortensen (10. februar 2014). "Her er de 10 bedste sladderhistorier fra 'Den hemmelige socialdemokrat'". BT. Arkiveret fra originalen 2. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  9. ^ a b Berlingske (11. februar 2014). "Forlag på tvivlsom mission". Berlingske. Arkiveret fra originalen 14. maj 2014. Hentet 12. februar 2014.
  10. ^ a b c d e f David Rehling (11. februar 2014). "Skandalehistorie? Nej, skæmtefortælling". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 11. februar 2014.
  11. ^ "Den hemmelige socialdemokrat". riidr. Arkiveret fra originalen 14. februar 2014. Hentet 11. februar 2014.
  12. ^ Uffe Jørgensen Odde, Andreas Karker (28. juli 2015). "Politik Ekspert slår fast: Sass er den hemmelige socialdemokrat". BT. Arkiveret fra originalen 25. september 2020. Hentet 28. juli 2015.
  13. ^ Rune Lykkeberg (11. februar 2014). "Den socialdemokratiske sladrehank er dårlig til at sladre". Politiken. Arkiveret fra originalen 14. februar 2014. Hentet 12. februar 2014.
  14. ^ "Har nu læst #denhemsocdem Jeg er fuldkommen målløs. Det er jo bagvaskelse og løgn i ubegribelige mængder. Åbenlyst, hvem der er forfatter". Arkiveret fra originalen 4. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  15. ^ Ritzau (9. februar 2014). "S-ordfører om forfatter af ny bog om partiet: Tøsedreng". Information. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 12. februar 2014.
  16. ^ BNB (25. februar 2014). "Corydon afskriver hemmelig forfatters værk som fiktion". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. marts 2014. Hentet 12. marts 2014.
  17. ^ Niels Brandt Petersen (11. februar 2014). "Forlag: Vi ville ikke røre S-bog med en ildtang". Berlingske. Arkiveret fra originalen 14. maj 2014. Hentet 12. februar 2014.
  18. ^ Jesper Beinov (10. februar 2014). "Socialdemokratisk giftblander". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  19. ^ Kaare Sørensen (10. februar 2014). "Dansescene i S-bog er pure opspind". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 12. februar 2014.
  20. ^ Niels Brandt Petersen (10. februar 2014). "Sophie Hæstorp: Episode i S-bog virker som en gendigtning". Berlingske. Arkiveret fra originalen 15. maj 2014. Hentet 18. februar 2014.
  21. ^ Dorthe Lind (16. februar 2014). "Presselogen: Personjagt i orden". TV 2. Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.
  22. ^ Rene Simmel (10. februar 2014). "Bookmaker-favorit til 'Den hemmelige socialdemokrat'". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 11. februar 2014.
  23. ^ Maja Hagedorn Hansen (11. februar 2014). "Socialdemokrater på stribe afviser at være hemmelig forfatter". BT.
  24. ^ Bo Maltesen (8. februar 2014). "Anonym socialdemokrat lukker op til partiets maskinrum". Politiken. Arkiveret fra originalen 15. februar 2014. Hentet 12. februar 2014.
  25. ^ Christopher Arzrouni (12. februar 2014). "Christopher Arzrouni: Nu sveder den hemmelige socialdemokrat". Børsen. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 12. februar 2014.
  26. ^ Ingelise Skrydstrup (12. februar 2014). "Redaktør: Derfor gætter jeg på, at minister har skrevet S-bog". BT. Arkiveret fra originalen 2. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  27. ^ Ingelise Skrydstrup (12. februar 2014). "Efter nye spekulationer: S-minister afviser at være hemmelig S-forfatter". BT. Arkiveret fra originalen 9. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  28. ^ Jesper Bergstrøm (14. februar 2014). "6 tegn på at Rasmus Prehn kan være en af hovedkilderne til "den hemmelige socialdemokrat"". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.
  29. ^ Klaus Kjøller (17. februar 2014). "Skide smart, Sass!". Berlingske. Arkiveret fra originalen 15. maj 2014. Hentet 18. februar 2014.
  30. ^ a b Thomas Ambrosius (12. februar 2014). "Sprog-ekspert: Hemmelig Socialdemokrats bagmand kan starte med Q". MetroXpress. Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 18. februar 2014.
  31. ^ Klaus Kjøller. Hvem skrev "Den hemmelige socialdemokrat"?. ISBN 9788740470567.
  32. ^ Peter Krogh Andersen og Kristoffer Pinholt (8. februar 2014). "S om ny anonym bog: Forfatteren er en tøsedreng". DR. Arkiveret fra originalen 3. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  33. ^ Oliver Okstrøm (13. februar 2014). "Sprogforsker om kontroversiel S-bog: Hemmelig forfatter har fået hjælp". BT. Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 18. februar 2014.
  34. ^ "Ingen i S-gruppen kan være i tvivl om, hvem #denhemsocdem er. Genkendt bitterhed. Stå nu frem. Fortæl hvorfor du svigter partifæller #dkpol". Arkiveret fra originalen 4. april 2016. Hentet 12. februar 2014.
  35. ^ Christian Steffens Nielsen (10. februar 2012). "Bødskov og Engelbrecht til S-forfatter: Vi ved, hvem du er - stå nu frem!". BT. Arkiveret fra originalen 2. marts 2014. Hentet 12. februar 2014.
  36. ^ "Deadline 12. feb 2014". DR. Arkiveret fra originalen 2. marts 2014. Hentet 13. februar 2014.
  37. ^ Thomas Bredsdorff (18. februar 2014). "Forfatter bag S-bog kan umuligt være folketingsmedlem". Politiken. Arkiveret fra originalen 17. marts 2016. Hentet 18. februar 2014.