Demokratikanon
I dagens verden er Demokratikanon blevet et emne af stigende interesse for mange mennesker. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Demokratikanon blevet relevant på forskellige områder af samfundet, fra politik til videnskab. Gennem historien har Demokratikanon været genstand for debat og analyser, genereret modstridende meninger og fremkaldt endeløs forskning og undersøgelser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Demokratikanon, analysere dens indvirkning på forskellige sfærer af dagligdagen og dens relevans i dagens verden. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutiden, vil vi forsøge at behandle Demokratikanon på en omfattende måde, idet vi forsøger at forstå dens betydning og de implikationer, den har på nutidens samfund.
Demokratikanon er en kanon, udarbejdet af "Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon" og Undervisningsministeriet. Kanonen, der blev offentliggjort den 12. marts 2008, har til formål at "styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på".
Demokratikanon har 35 overskrifter:
- Demokratiets rødder (ca. 500 f.Kr.)
- Lighedstanken (ca. 500 e.Kr.)
- Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689)
- Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282)
- Reformationen
- Den westfalske fred (1648)
- Baruch Spinoza (1632-1677)
- John Locke (1632-1704)
- Oplysningstiden (1700-tallet)
- Charles de Montesquieu (1689-1755)
- Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)
- Den amerikanske forfatning (1775-1789)
- Statsborgerskab og medborgerskab
- Trykkefrihed og samfundsdebat (1770-1799)
- Den franske revolution (1789-1799)
- N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
- Rådgivende stænderforsamlinger (1834-1848)
- Alexis de Tocqueville (1805-1859)
- John Stuart Mill (1806-1873)
- Grundloven (fra 1849)
- Den nationalliberale bevægelse
- Bonde- og højskolebevægelsen
- Arbejderbevægelsen
- Den kulturradikale bevægelse
- Kvindebevægelsen
- Systemskiftet (1901)
- Kanslergadeforliget (1933)
- Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
- Demokrati under 2. verdenskrig
- Hal Koch (1904-1963) og Alf Ross (1899-1979)
- Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (fra 1949)
- Folkeafstemning om EF (1972)
- Salman Rushdie-sagen (fra 1988)
- Murens fald (1989)
- Europatraktaterne (Den Europæiske Fælles Akt, Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten)
Udvalgets sammensætning
Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon havde følgende sammensætning:
- Knud J.V. Jespersen, professor, dr.phil., Syddansk Universitet
- Esma Birdi, integrationskonsulent, Dansk Kvindesamfund
- Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades Skole
- David Gress, ph.d., skribent på Jyllands-Posten
- Ove Korsgaard, professor, dr.pæd., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
- Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d., Københavns Universitet
- Kathrine Lilleør, cand.theol., ph.d. og sognepræst
- Ole Thyssen, professor, dr.phil., Copenhagen Business School
Kilder/links
- Dokumentation: Højdepunkter i demokratiets historie – Politiken
- Regeringen udarbejder demokratikanon Arkiveret 6. august 2007 hos Wayback Machine
- 35 milepæle i demokratikanon – regeringens demokratikanonudvalg præsenterer i dag sin demokratikanon – Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, 12. marts 2008 Arkiveret 6. maj 2022 hos Wayback Machine
- Demokratikanon – Den fulde tekst som livepaper (101 sider) Arkiveret 21. juni 2008 hos Wayback Machine
- Demokratikanon – Komplet indholdsfortegnelse Arkiveret 19. juni 2008 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
| Spire Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |