De forbandede år
I denne artikel vil vi udforske og analysere virkningen af De forbandede år i forskellige sammenhænge og omfang. Siden dets fremkomst har De forbandede år genereret en række debatter og kontroverser, der har gennemsyret forskellige sociale og kulturelle sfærer. Gennem historien har De forbandede år sat et uudsletteligt præg på menneskers liv, deres tanker og deres handlinger. Vi vil dykke ned i de mest relevante aspekter og undersøge, hvordan De forbandede år har formet og transformeret den verden, vi lever i, samt de mange fortolkninger, det har givet anledning til. Denne artikel søger at tilbyde et bredt og tværfagligt perspektiv på De forbandede år, der inviterer læseren til at reflektere over dets betydning og indflydelse på det nuværende samfund.
| De forbandede år | |
|---|---|
| Overblik | |
| Dansk titel | De forbandede år  |
| Genre | Dramafilm, krigsfilm |
| Instrueret af | Anders Refn |
| Manuskript af | Flemming Quist Møller, Anders Refn |
| Medvirkende | Lue Støvelbæk, Tommy Kenter, Anders Christensen, Benjamin Boe Rasmussen, Jesper Lohmann, Julie Agnete Vang, Mads Knarreborg, Morten Hauch-Fausbøll, Morten Lützhøft, Patricia Schumann med flere |
| Fotografering | Morten Søborg |
| Udgivelsesdato | 9. januar 2020 (Danmark) |
| Censur | .svg){kind=small} Tilladt for børn over 15 år |
| Længde | 153 min. |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Fortsættes i | De forbandede år 2 |
| Links | |
| på IMDb | |
| på danskefilm.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| i SFDb | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
De forbandede år er en dansk film fra 2020, instrueret af Anders Refn. Filmen blev med 370.000 solgte billetter en publikumssucces i biograferne, før den blevet taget af plakaten i utide på grund af Coronaviruspandemien.[1] De forbandede år 2 havde premiere i april 2022.
Handlingen
Fabrikant Karl Skov ejer en stor elektronikfabrik. Hans kone og fem børn lever et privilegeret liv på Strandvejen nord for København, da den tyske Værnemagt 9. april 1940 besætter Danmark. Skov kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, og for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det medfører smertelige konflikter og brud i familien. Sønnen Michael melder sig til Frikorps Danmark, datteren Helene gifter sig med en tysk ubådsofficer i Norge. Knud og Valdemar er epokens sorgløse swingpjatter, mens den ældste søn Aksel ender som aktiv frihedskæmper. Samtidig indser datteren Helene, at hun ikke blot er gået i seng med fjenden, men med ondskaben selv.
Medvirkende
- Jesper Christensen - Karl Skov
- Bodil Jørgensen - Eva Skov
- Julie Agnete Vang Christensen - Agnes
- Sara Bjerregaard Christensen - Helene Skov
- Patricia Schumann - Louise
- Mikael Birkkjær - Sten
- Tommy Kenter - Direktør Berg
- Lisa Carlehed - Britta
- Cyron Bjørn Melville - Svend
- Melinda Kinnaman - Veronika
- Birthe Neumann - Sara
- Gustav Dyekjær Giese - Michael
Kilder
- ^ "Anders Refn skal instruere De forbandede år 2". Det Danske Filminstitut. 28. april 2020.
Eksterne henvisninger
- De forbandede år på Internet Movie Database (engelsk)
- De forbandede år på Filmdatabasen
- De forbandede år på danskefilm.dk
- De forbandede år på danskfilmogtv.dk
- De forbandede år i Svensk Filmdatabas (svensk)
- De forbandede år på AlloCiné (fransk)
- De forbandede år på The Movie Database (engelsk)
- De forbandede år på Rotten Tomatoes (engelsk)
- www.ekkofilm.dk Arkiveret 13. januar 2020 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |