I artiklen med titlen De Kongelige Stalde vil vi dykke ned i et spændende emne, der omhandler relevante aspekter af interesse for et bredt publikum. Denne artikel har til formål at tilbyde et detaljeret og dybdegående kig på De Kongelige Stalde, og udforske dets oprindelse, udvikling, konsekvenser og mulige fremtidige implikationer. På denne måde vil vi undersøge forskellige perspektiver, ekspertudtalelser og relevante data, som vil hjælpe os med bedre at forstå det aktuelle emne. Uden tvivl er De Kongelige Stalde et fascinerende emne, der fortjener vores opmærksomhed og detaljerede analyse, så denne artikel vil blive en værdifuld informationskilde for alle, der er interesseret i emnet.
De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot er et omfattende staldanlæg, der ligger i bygningerne rundt om ridebanen ved Christiansborg Slot på Slotsholmen i København.
Der har været et betydeligt hestehold på slottet og derfor også et betydeligt staldanlæg. Hestehold er der stadig med et antal heste som benyttes af Kongehusets Stald-Etat.[1] Andre dele er indrettet til vognmuseum med de gamle hestekøretøjer. Endelig er nogle dele omdannet til andre formål som kontorer og garager for kongehusets biler.
Allerede i 1500-tallet lå der bag Københavns Slot et større zigzag-formet staldanlæg, der rummede kongens heste og vognpark. I 1590 talte en udenlandsk rejsende 52 heste i staldene.[2]
På den hesteinteresserede Christian 5.s tid i slutningen af 1600-tallet var der ca. 170 heste og 152 ansatte i Den Kongelige Stald-Etat. Der var direkte adgang til staldene fra slottet via en løngang, og kongen kom her daglig.[3]
Frederik 4. iværksatte derfor i årene efter sin tronbestigelse i 1699 en større ombygning af staldanlægget, der førte til en rektangulær ridebane omgivet af nye staldbygninger og vognremise.[4]
Foruden selve staldene opførtes i 1703-05 en prægtig barokbygning ud til Frederiksholms Kanal, der skulle fungere som bolig for staldmesteren og personalet ved de kongelige stalde.[4] Staldmestergården findes stadig og rummer i dag Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet.
Kort efter sin tronbestigelse i 1730, tog Kong Christian 6. initiativ til at nedrive det umoderne Københavns Slot for at give plads til et nyt overdådigt barokslot, der kunne være en værdig ramme om enevældens kongemagt: det første Christiansborg Slot. I den forbindelse blev det gamle staldanlæg bag Københavns Slot også revet ned for at give plads til et nyt og større staldanlæg. Stald-Etatens mange heste blev i mellemtiden opstaldet på Frederiksberg Slot, Charlottenborg og Rosenborg Slot.[5]
Det nye og stadigt eksisterende staldanlæg blev opført 1738-1745 af arkitekterne Elias David Häusser og Nicolai Eigtved. Det omfattede en udendørs ridebane og et indendørs ridehus, mens det meste af stueetagen i bygningerne rundt om ridebanen blev indrettet som stalde med plads til i alt 87 rideheste og 165 køreheste.[6] Dele af dette staldanlæg står endnu uforandret med sit ekstravagante udstyr af marmorsøjler og marmorkrypper.
Antallet af heste kulminerede i 1789, hvor der var opstaldet 270 heste på Christiansborg. I løbet af 1900-tallet blev hestene langsomt fortrængt af biler, og i dag er knap 20 heste opstaldet i De Kongelige Stalde.[7]
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |