I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Dansk beskæftigelsespolitiks historie, udforske dens mange dimensioner og dens indflydelse på hverdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Dansk beskæftigelsespolitiks historie været genstand for interesse og undersøgelse i forskellige discipliner. Vi vil analysere dets relevans i den aktuelle kontekst, såvel som de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi søge at belyse lidt kendte aspekter af Dansk beskæftigelsespolitiks historie med det formål at tilbyde en bred og berigende vision om dette emne af almen interesse.
I det følgende beskrives nogle af de store træk i Dansk beskæftigelsespolitiks historie.
Forskellig lovgivning fra 1907, 1913 og 1933 betød at:
I en større reform 1967-69 var de væsentligste ændringer at:
I denne periode faldt pristalsreguleringen af dagpengene bort, så flere og flere oplevede en væsentlig forringelse af levevilkårene. Oveni blev der indført regler, så specielle grupper modtog færre eller ingen dagpenge.
I samme periode var der nedskæringer i AF, og dermed blev anvisning af arbejde i nogle situationer overført til private firmaer, og i forhold til de ikke-forsikrede kommune.
Arbejdsmarkedreformen i 1993 indførte bl.a. øgede orlovs-muligheder, at støttet beskæftigelse (i dag: job med løntilskud) ikke medregnes i genoptjening af dagpenge-retten, aktivering i kommunalt regi, og hjemmeserviceordning.
Reglerne for dagpenge-perioden blev gjort simplere, og dagpenge-retten sat til 7 år. Allerede i 1998 var den dog nede på 4 år.
Det blev indført, at man skulle have en handlingsplan (i dag: jobplan) for at kunne starte i aktivering.