I dagens verden er Dansk Litteraturpris for Kvinder et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller socialt plan, har Dansk Litteraturpris for Kvinder fanget folks opmærksomhed på grund af dets gennemslagskraft og relevans i hverdagen. Som tiden skrider frem, er Dansk Litteraturpris for Kvinder blevet et emne for debat og diskussion, hvilket genererer modstridende meninger blandt forskellige dele af befolkningen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Dansk Litteraturpris for Kvinder og dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin nuværende situation vil vi analysere, hvordan Dansk Litteraturpris for Kvinder har markeret et før og efter i den måde, vi opfatter verden omkring os. Derfor er det afgørende at forstå vigtigheden af Dansk Litteraturpris for Kvinder og dens indflydelse på vores samfund.
Dansk Litteraturpris for Kvinder er en pris som uddeles til danske forfattere, som har ydet en betydelig indsats. Prisen blev oprettet efter ønske fra Ragna Sidén (1889-1983), som testamenterede penge til Fru Ragna Sidéns Fond.
Prisen blev første gang uddelt i 1985 to år efter Ragna Sidéns død. Den skulle uddeles en gang om året, men fra 1998 til 2006 blev den uddelt hvert andet år.
Vagn Clausen (1918-2008) var bogekspert hos auktionshuset Bruun Rasmussen Kunstauktioner og en ivrig bogsamler. Da Vagn Clausen døde, fik fonden fra hans bo mere end fordoblet midlerne, og reglerne blev i 2009 ændret til, at prisen uddeles hver år, men ikke kun til kvinder.
Fonden har skiftet navn til ”Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond”, uddeler hvert andet år hhv. Dansk Litteraturpris for Kvinder og Dansk Litteraturpris for Mænd. Fonden administreres af en bestyrelse med advokat Niels Søby samt forfatterne Irene Pedersen og Charlotte Weitze.[1]